Zzz.

Testamente er sjældent et emne, der vækker stor begejstring. Det kan nemlig være lidt af en ‘moodkiller’ at snakke om døden, og hvad der skal ske den dag, du skal herfra.

Måske nægter du at forholde dig til testamente - enten fordi det er alt for uoverskueligt og sørgeligt, eller fordi du ikke helt har styr på i hvilke situationer, det giver mening at lave et testamente?

Ikke desto mindre er det præcis det, det skal handle om nu 👇

Det er nemlig vigtigt, at du forholder dig til, hvad der skal ske med dine ting og penge, den dag du hverken kan sige til eller fra.

First things first: Hvad er et testamente?

Vi går direkte til sagen: Et testamente er et juridisk bindende dokument, der angiver, hvordan du ønsker at fordele din arv, pension, ejendom og andre værdier, når du dør.

Når du laver et testamente, sikrer du dig nemlig, at dine ting og værdier havner i de rigtige hænder, og så du undgår, at der opstår misforståelser og konflikter mellem dine efterladte.

Vidste du? Der er blevet anvendt testamenter lige så længe, der har været skriftsprog? Det er længe!

Kan jeg selv lave mit testamente?

Det korte svar er ja.

Men i langt de fleste tilfælde anbefales det, at du får en jurist til at kigge testamentet igennem, så du sikrer dig, at dit testamente lever op til dine ønsker og er juridisk holdbart. Der er nemlig mange faktorer, der påvirker hinanden, så det handler om at holde tungen lige i munden.

Mange tror fejlagtigt, at det koster en halv bondegård at få lavet et testamente. Men hvis du nogenlunde har tjek på, hvad dit testamente skal indeholde, jo kortere tid skal en jurist bruge på at vejlede dig, og jo billigere bliver det i sidste ende.

Normalt koster det omkring 3.000 kroner at få lavet et testamente med hjælp fra en jurist. Så i det store hele er det som regel en god investering, så det hele går som du vil, uden der opstår fejl eller misforståelser.

Arveklasser: Hvem arver mig?

Det er ikke altid helt logisk, hvem der arver efter dig, og hvem du kan arve efter. På mange måder kan man sige, at arveloven ikke er helt ‘up to date’ på mange af de familiekonstruktioner, der findes i dag.

I dag er det eksempelvis helt normalt, at du bor sammen med din kæreste i mange år, før I bliver gift - og måske vælger I slet ikke at gifte jer? Eller måske bliver I skilt? Det samme gælder med børn, hvor ‘dine’, ‘mine’ og ‘vores’ børn er helt normale termer i rigtig mange familier.

Derfor skal du være opmærksom på, at der i arveloven findes såkaldte arveklasser, der afgør, hvem der modtager din arv.

Hvis du dør, vil hele din arv gå til arveklasse 1. Hvis du ikke har nogen nulevende personer i arveklasse 1, vil arven gå videre til arveklasse 2 og derefter videre til arveklasse 3.

Men hvem er egentlig i hvilken arveklasse? 👨‍👩‍👧‍👦

• Arveklasse 1 består af dine børn, børnebørn, oldebørn og ægtefælle.

• Arveklasse 2 består af dine forældre, søskende, niecer og nevøer.

• Arveklasse 3 består af dine bedsteforældre, fastre, farbrødre, mostre og morbrødre.

Hvis du ikke har nogen nulevende personer i nogen af arveklasserne, vil din arv gå til statskassen.

Men har du ikke kontakt med din søn, eller vil vil hellere lade din arv gå til en kollega, Kattens Værn eller din søster? Ja, så har du brug for et testamente. På den måde vælger du selv, hvem der arver efter dig.

Arver min kæreste mig?

“Selvfølgelig får min kæreste min andel af lejligheden, bilen og alle andre ting, vi har købt sammen, hvis jeg dør, ikke?” 💏🏡

Niksen
Biksen
Karen
Blixen.

Mange tror fejlagtigt at kærestepar, som bor sammen, arver hinanden. Men det er ikke en del af arveloven, ligegyldigt om I har børn sammen, eller om I har boet sammen i 10 eller 45 år.

Det kan hurtig blive noget rod, hvis din kæreste og dig har købt hus sammen, og I ikke har sikret hinanden, hvis den ene af jer går bort. Det betyder nemlig, at den af jer, der sidder tilbage, enten må gå fra hus og hjem eller købe halvdelen af huset tilbage fra kærestens arvinger.

Heldigvis er det muligt at oprette et såkaldt udvidet samlevertestamente, hvis du har boet med din kæreste i mere end to år, og hvis I har børn sammen. På den måde arver I efter hinanden, ligesom I var ægtefæller.

Tvangsarv

Det er ikke så voldsomt, som det måske lyder👨🏻‍✈️

En tvangsarv betyder , at du er tvunget til at give dine børn og ægtefælle en procentdel af din arv. Tvangsarven er 25% af din formue, som skal deles af din ægtefælle og dine børn.

Har du hverken børn eller ægtefælle, så behøver du ikke forholde dig til tvangsarv.

Hvis du for alt i verden ikke vil give dine børn eller ægtefælle nogen arv, så har du ikke andre muligheder end at bruge hele molevitten inden din død 💰💸

Hvilken form for testamente skal jeg vælge?

Du kan vælge mellem flere forskellige former for testamente, så det kan være en god idé at sætte sig ind i hvilken type, der passer bedst til dig. Her er de tre typiske testamenteformer:

• Notartestamente
• Vidnetestamente
• Nødtestamente

Lad os forklare dig dem her 🤓👇

Notartestamente: Den sikre løsning

Hvis du er lidt af en kluddermikkel og ikke altid har styr på dine papirer, så er det nu, du skal læse med. Det samme gælder, hvis du bedst kan lide at være på den sikre side.

Et notartestamente er nemlig den sikreste form for testamente, da det ikke kan blive væk fra dig eller dine pårørende efter din død.

Hvis du skal lave et notartestamente, skal du mødes med en notar. En notar er typisk en jurist eller embedsmand, som sidder i retten eller har tilknytning til dit lokale dommerkontor. Her skal notaren sikre sig, at du er den, du udgiver dig for at være og sikre sig, at du ved dine fulde fem og ikke lider af demens eller hukommelsestab.

Herefter underskriver du testamentet foran notaren i retten, og notaren gemmer derefter en version af notartestamentet og gemmer det i notarialkontorets arkiv.

Easy peasy! Det koster omkring 300 kroner at få lavet et notartestamente, og du er sikret at dit testamente kommer i de rigtige hænder efter din død.

Du skal dog være opmærksom på, at notaren ikke rådgiver om testamentet eller arveregler, men kan kun sikre, at testamentet ikke bliver væk.

Vidnetestamente: Den usikre løsning

Den anden type af testamente er et vidnetestamente, hvis fordel er, at du ikke skal mødes med en notar eller betale en afgift for at få testamentet oprettet.

Til gengæld skal du bruge to vidner. Vidnerne kan ikke være hvem som helst, men de skal være såkaldte vitterlighedsvidner. Det betyder, at de ikke må have nogen direkte eller indirekte økonomisk interesse i testamentet.
Eksempelvis må vitterlighedsvidnerne ikke være din fætters kone, hvis du favoriserer din fætter i dit testamente. Hvis du ikke er opmærksom på dette, og dine vidner ikke er vitterlighedsvidner, kan dit testamente blive ugyldigt. Derfor er det vigtigt, at du er opmærksom.
En af ulemperne ved at bruge et vidnetestamente er, at du kan risikere, at testamentet bliver væk, og dine efterladte ikke kan finde det. Hvis det skulle ske, så vil din arv følge arvelovens regler, og ikke dine ønsker.

Nødtestamente: Nødløsningen

Sidder du på et fly, som er ved at styrte ned, og er det ekstremt vigtigt for dig, at det bliver din moster Hanne, der arver dig, fordi det er hende, der har opdraget dig og gjort dig til den, du er i dag?

Så skal du lave et nødtestamente: Enten ved at skrive testamentet på en serviet, sms, mail, eller hvad du ellers har ved hånden.

Et nødtestamente er et testamente, som du kan bruge, hvis du ikke har mulighed for at lave enten et notartestamente eller et vidnetestamente.

Klarede du flystyrtet alligevel uden alvorlige mentale men, så vil dit nødtestamente være ugyldigt efter 3 måneder. Herefter vil du være nødt til at lave enten et notar- eller vidnetestamente, hvis du skal være sikker på, at moster Hanne arver efter dig.

Nødtestamentet er nemlig kun gyldigt i tre måneder, og er det eneste testamente, som er tidsbegrænset.

Bum. Det var en helt masse om arveforhold og testamenter. Vi håber, du føler dig en smule klogere på hvornår du har brug for et testamente, og hvordan du bærer dig ad med at lave det 😎