Du har netop afsluttet gymnasiet, rejst jorden rundt eller tjent penge i dit sabbatår. Måske er du en af dem, der skal flytte hjemmefra og starte på universitetet eller en anden videregående uddannelse efter sommerferien. Tillykke med det. 💪🏻 🎉

Nu tager du for alvor hul på voksenlivet, hvor du skal bikse med budgetkonto, forsikringer og vasketøj. Det er virkelig voksent, men det er slet ikke så kedeligt, som det lyder. Med voksenlivet følger nemlig også friheden til at leve præcis det liv, du ønsker. Du kan nu spise Coco Pops hver morgen, gå i byen om tirsdagen, og læse til eksamen klokken tre om natten, hvis det passer dig bedre end klokken ti om formiddagen.

Der er dog en række økonomiske forhold i din tilværelse, der vil ændre sig, når du flytter hjemmefra og starter på et studie. Her guider Spiir dig igennem de forhold, der er vigtigst at have styr på, så du kommer allerbedst fra start.

Din indkomst ændrer sig

Har du boet under samme tag som mor og far i gymnasietiden? Så har du, alt afhængig af dine forældres indkomst, fået mellem 1.348 og 3.028 kroner i SU før skat hver måned. Dertil har du måske tjent penge på et ungdomsjob?

Eller har du holdt sabbatår og haft et fuldtidsarbejde? Og måske har du i samme periode boet hjemme hos mor og far? Så har du haft et stort rådighedsbeløb og tid til at få sat en masse penge ind på opsparingen.

Uanset vil dit rådighedsbeløb højest sandsynligt blive lavere, når du flytter hjemmefra og starter på studiet. Begynder du på en videregående uddannelse efter sommerferien, vil du få omkring 6090 kroner per måned før skat (2018 sats). Det svarer cirka til 5100 kroner udbetalt. Og af de penge vil en stor del af dem gå til faste udgifter som husleje, internet, forsikringer og så videre.

Indtil nu har du måske været vant til at kunne låne bilen af mor og far. Du har ikke skullet betale husleje. Du har givet den gas med shoppeture og cafébesøg. Eller du har forkælet dig selv med et højskoleophold eller den klassiske Vietnam-Laos-Cambodia-grupperejse? Du har højest sandsynlig aldrig før haft så mange penge mellem hænderne som i gymnasietiden og lige efter, så nyd det endelig. For når hverdagen og studiebøgerne igen banker på døren, kommer der andre boller på suppen.

Brug sommerferien inden studiestart på at omstille dig mentalt på at skulle leve en hverdag med et lavere rådighedsbeløb, end det, du har haft i dit sabbatår eller hjemme hos mor og far. For når du trækker udgifterne fra indtægterne, bliver der ikke råd til at leve det vilde storbyliv med dyre cocktails og læsegruppemøder på kaffebarer hver dag. Til gengæld er det nogle af de fedeste år i dit liv, som ikke kan gøres op i penge.

Læs også: 2 studerende. Mad til en uge. 300 kroner

Betragt de næste fem år, eller hvor lang tid din uddannelse tager, som en investering i din fremtid. Det kan godt være, at du skal skære ned på dit forbrug, og at der bliver dage med rugbrødsmadder og sene aftener på læsesalen. Men når den sidste eksamen er afsluttet, og studietiden er en saga blot, kan du se frem til et velbetalt job, hvor du kan leve præcis det liv, din økonomi tillader dig. Er det ikke en fed tanke?

Har du tid og mulighed for at tjene et par ekstra tusinde kroner hver måned gennem et studiejob, mens du studerer, kan studietiden faktisk gå hen at blive ren luksus. For selvom du har udgifter til forsikringer, husleje og studiebøger, har du ikke et billån eller to børn, der skal forsørges. Du skal kun forsørge dig selv - og nogle gange mætter en øl med vennerne altså lidt mere end den pasta med kødsauce, du ellers havde planlagt til aftensmad, ik’?

Hvis du er bevidst om dit månedlige rådighedsbeløb, kan du prioritere dine penge præcis, som det passer dig. Den frihed får du aldrig tilbage, når du skal betale for daginstitution, spildevandsafledning og vinterdæk.

Starter du først på en videregående uddannelse i år 2019 eller derefter, kan du være uheldig at SU-satsen bliver sat ned med 20%. Den nuværende regering har nemlig fremlagt en SU-reform, der betyder nedskæringer, hvis planen bliver en realitet. I det tilfælde vil du derfor kun få cirka 4300 kroner udbetalt per måned i modsætning til de cirka 5100 kroner, du får nu. Er du nysgerrig på, hvad det kommer til at betyde for dig? Så læs med her, hvor vi giver dig hele overblikket.

Du flytter hjemmefra

5100 kroner. Udbetalt. Hver måned. Det lyder slet ikke så ringe endda? De danske studerende bliver faktisk forkælet sammenlignet med en række andre lande, hvor de studerende selv betaler for at få en uddannelse.

Til gengæld er huslejepriserne tårnhøje i landets største byer, og flytter du til København eller Aarhus for at studere, er det ikke unormalt at betale mellem 3.000 og 4.000 kroner i husleje for et værelse i en lejlighed.

Når du flytter hjemmefra medfølger der en række udgifter, som du må være obs på, og som kommer til at påvirke dit månedlige rådighedsbeløb.

Først og fremmest skal du betale husleje. Dertil kommer vand og varme samt el a conto. Det betyder, at du betaler et bestemt beløb til henholdsvis vand, varme og el, og de to beløb er oftest udregnet på baggrund af den tidligere lejer eller er lavet som et skøn på dit forbrug. Det er altså cirkatal, som det forventes, at du vil bruge. Cirka en gang om året bliver der lavet en opgørelse over dit faktiske vand- og varmeforbrug samt elforbrug, og her vil det fremgå, om du har brugt mere eller mindre end det, du i løbet af året har indbetalt a conto. Har du brugt mindre, vil du få en sjat penge tilbage, og har du brugt mere, får du en regning, som typisk opkræves over huslejen eller direkte til selskaberne.

Det kan være en god idé at sætte penge til side på en budgetkonto til vand, varme, el samt andre udgifter, som du ikke skal betale hver måned. Skal du eksempelvis betale 600 kroner i el per kvartal, lægger du hver måned 200 kroner over på budgetkontoen, så du ikke skal betale 600 kroner den ene måned og 0 kroner de to andre. På den måde sikrer du, at du hver måned betaler det samme, så det ikke kommer bag på dig, når regningerne skal betales. Med en budgetkonto ‘sparer’ du nemlig op til at kunne betale dine regninger.

Skal du bo til leje i en lejlighed, har det i mange år ikke været muligt at fravælge en TV-pakke, men da så stor en del af danskerne i dag streamer fra mobile platforme i stedet for at se programmer i flimmerkassen, er det i dag de fleste steder frivilligt, om man vil betale til en tv-pakke eller ej. Internet skal du også ofte selv sørge for at få anskaffet dig. Til gengæld er det ikke frivilligt, om du vil betale licens. Ejer du et TV, en radio, eller et apparat, som kan gå på internettet, ja så skal du tilmelde dig medielicensen, som koster dig 207 kroner om måneden.

Læs også: 5 guldkorn: Sådan finder du et billigt lejemål i studiebyen

Når du flytter hjemmefra, er du ikke længere dækket af indboforsikringen hjemme hos mor og far, og du skal derfor have din egen. De fleste forsikringsselskaber tilbyder forsikringer til studerende, så det kan betale sig at lave lidt research og finde den billigste, som samtidig opfylder dine behov. Har du briller, skal du overveje en brilleforsikring. Har du en cykel, skal du overveje en cykelforsikring, og har du lige anskaffet dig en dyr computer, kan det være, du skal overveje en udvidet elektronikforsikring.

Læs også: Staldtips til dig, der skal købe din første forsikring

Skal du bo i en lejlighed, kan du være heldig, at der er vaskemaskine og tørretumbler i lejligheden. Bor du derimod i en ældre lejlighed eller på et kollegie, kan det sagtens være, at du skal dele vaskemaskine og tørretumbler med de øvrige beboere i bygningen. Her koster det typisk et sted mellem fem og 20 kroner for en tøjvask, så husk at lægge lidt penge til side hver måned, så du ikke ender med at skulle vende vrangen ud på alle dine beklædningsdele, før du har råd til at vaske. 😉

Mors mørbradgryde og fars frikadeller bliver desværre ikke længere sat på bordet hver aften, og du må nu selv finansiere og kreere alle dine måltider. Alt afhængig af, om du spiser havregryn eller skyr til morgenmad, og om aftensmaden står på pasta eller hummer, bør en enlig person kunne leve for et sted mellem 1500 og 2000 kroner per måned. Beløbet inkluderer mad- og drikkevarer, shampoo, toiletpapir, bagepapir og andre husholdningsartikler. Personlig pleje, gaver og andre fornøjelser kommer oveni.

Prøv dig frem den første måned som udeboende og beslut dig herefter for et realistisk beløb, som skal udgøre dit madbudget. Forsøg at holde dig til dit madbudget, så du ikke bruger pengene på andet. På den måde tilpasser dine vaner sig forbruget, så du ikke kommer til at skeje ud én måned og derfor mangler penge en anden.

Er du ved at blive kvalt i regninger, tal og informationer, så husk at dine forældre og måske endda nogle af dine venner har været igennem møllen før dig. Bed hellere om hjælp én gang for meget end for lidt, så du kommer allerbedst fra start, når du flytter hjemmefra.

Glem ikke studieudgifterne

Nu er du flyttet hjemmefra. Så langt så godt. Om lidt skal du starte på studiet, men det er ikke en gratis fornøjelse.

I forbindelse med studiestart afholder de fleste studier en intro-uge for alle nye studerende. Her skal du lære dine nye medstuderende at kende, og sammen skal I på orienteringsløb, spise god mad, drikke en hulens masse øl og danse til den lyse morgen. Det er en mere voksen udgave af studenterugen, men den koster mindst lige så meget på både søvn- og bankkontoen. Dertil foreligger der oftest en rustur eller hyttetur et par uger inde i skoleåret, som du også skal punge ud til.

Med et nyt studie følger et socialt netværk, som skal passes og plejes. Cafébesøg, øl i fredagsbaren, pubcrawls og øvrige studiearrangementer koster, og du må derfor forberede dig på at skulle investere nogle penge i de venskaber, du forhåbentlig skal have de næste par år - og hvem ved, måske resten af livet? Heldigvis findes der alternativer til de dyre cocktailbarer, og da I alle er studerende, kan I sikkert finde på billigere måder at nyde hinandens selskab.

Læs også: 6 råd til at få pengene til at strække som studerende

Når et nyt semester eller modul begynder, skal du i gang med nye fag, som du selv skal anskaffe bøger til. Alt afhængig af dit studie, kan det hurtigt blive en dyr fornøjelse at købe bøger, og det er ikke uhørt, at man må hoste op med 2000 kroner til studiebøger hvert semester.

Heldigvis kan du købe mange af dine bøger brugt på bogportaler som pensum.dk. Mange bøger findes også i en e-udgave, som oftest er billigere end de fysiske bøger.

Læs også: Bliv en spare-haj på SU

Husk derfor altid at have en portion penge lagt til side til bøger og andre studieredskaber. Hvis uheldet er ude, og din computer går i stykker, er det vigtigt at have en buffer, så du kan anskaffe dig en ny i en hulens fart. Computeren er for langt de fleste studerende et helt uundværligt redskab.

Puha, det var noget af en mundfuld. Det er den del, du skal tage højde for, når du flytter hjemmefra. Men vi håber, at du med denne guide er blevet klædt lidt bedre på til livet som udeboende og studerende. Det er, om ikke federe end gymnasietiden, mindst lige så fantastisk en tid. Den viden, du tilegner dig, friheden som udeboende og tiden med dine studievenner opvejer helt sikkert de mange eksaminer, tømmermændene og de mange udgifter, der er forbundet med voksenlivet. God fornøjelse. 😀 💸