Det er tid. Hun ifører sig flyverdragten, sikrer sig at lommelygten virker og slynger tasken over skulderen. Klokken er 22, og selvom det har været en lang dag, skal hun ud på dagens fangst. Skraldefangsten. Første stop på ruten er Netto, hvor containerne er placeret i en baggård. Nu skal spændingen udløses: Hvad venter der hende dernede i mørket? Hun åbner det tunge låg på containeren og hopper uden tøven ned i skraldebunken. Hun finder fennikel, bananer, rugbrød, porrer, kærnemælk og basilikum. Det er bare et lille udvalg af, hvad skraldebuffeten byder på her til aften.

Stine er 23 år, bor i Aarhus, holder sabbatår og skralder næsten dagligt. Men hvad får hun ud af det? Hvor mange penge sparer hun på madbudgettet? Og hvorfor gider hun overhovedet spise skrald?

Skrald er win win for miljø og pengepung

“Før jeg begyndte at skralde, brugte jeg 1000 kroner på mad hver måned. Nu bruger jeg 200 kroner”, fortæller Stine.

Stine går ud, når vi kommer hjem – og tager, hvad vi lader ligge. Og det er ikke kun miljøet, som har gavn af skraldningen. Kreditkortet bliver også brugt langt mindre i supermarkederne end tidligere:

”Jeg er ikke længere vant til at skulle bruge penge på mad, så jeg skal bare have det bedste ud af de varer, jeg finder i containerne. Engang fandt mine roomies og jeg 30 pakker Spangsberg flødeboller, hvilket var virkelig fedt! Men det er endnu federe, hvis der bare er lækre grøntsager, ost og nødder. Jeg er også blevet meget mere kreativ i køkkenet, fordi jeg bliver tvunget til at bruge og sammensætte fødevarer alt efter, hvad jeg har fundet på mine skraldeture”, fortæller Stine.

Læs også: 2 studerende. Mad til en uge. 300 kroner. Kan det lade sig gøre?

Stine har altid sørget for sine egne pengesager, og hun har siden de unge teenageår haft et fritidsjob. Hun er altså blevet opdraget med sunde pengevaner og har lært at prioritere pengene, så der bliver råd til alt det sjove. Stine uddyber:

”Jeg elsker at rejse og har faktisk lige bestilt flybilletter til Canada, som kostede 5000 kroner. På trods af mine gode levevilkår, bliver jeg stadig nødt til at prioritere mine penge, så jeg kan få råd til at rejse. Derudover går jeg rigtig meget op i økologi. Når jeg handler i et supermarked, er det altid de økologiske varer, der ryger i kurven. Men jeg har kun råd til økologi, netop fordi jeg skralder. Skraldning er virkelig bare win win for både miljøet og pengepungen”, fortæller Stine.

Madspild på fritidsjob startede skraldekarrieren

Stine startede for et år siden som skralder, hvor et tidligere fritidsjob satte gang i skraldekarrieren:

”Jeg arbejdede på Statoil, hvor der hver dag blev smidt vildt meget mad ud. Som ansat må man ikke tage noget af det med hjem, som skal smides ud. Så bliver man fyret. Det er en del af arbejdspolitikken. Det satte gang i en masse tanker hos mig, og jeg begyndte derfor at skralde sammen med mine fire roomies”, fortæller Stine.

Læs også: Få råd til mere økologi - uden at betale ekstra

Ifølge Stine var det i begyndelsen meget grænseoverskridende at gå ind i en baggård og rode rundt i en container for at finde mad, der havde overskredet sidste salgsdato:

”I starten var det ret uhyggeligt, men nu er jeg ret ligeglad med, om jeg bliver opdaget. Jeg gør jo ikke noget ulovligt, og så giver det bare det vildeste adrenalin-kick, som man bliver ret afhængig af. Det er ligesom en skattejagt, hvor man går rundt fra container til container og glæder sig til at løfte låget for at se, hvad der gemmer sig dernede i mørket”, uddyber Stine.

Ifølge Fødevarestyrelsen er skraldning lovligt, så længe du ikke trænger ind på privat grund på et indhegnet og aflåst område. Hvis der er fri adgang til containerne, og er containerne ikke aflåst, er det lovligt at indsamle og spise det madaffald, supermarkederne smider ud. Læs mere om de præcise regler for skraldning her.

Et godt råd til dig, som vil i gang med at skralde

Er du blevet hooked på idéen om at skralde og skære kraftigt ned på madbudgettet? Her får du Stines bedste råd til, hvordan du kommer bedst i gang: