Pengevaner, Budgetskema

Sådan får du succes med hverdagsøkonomien i 2020

Karen Johanne Iversen 02-01-2019

2020.

Du kan møde det nye år med et dybt suk ved tanken om regnfulde dage, deadlines på arbejdet og endnu en dag med broccolimos til aftensmad.

Eller du kan møde året med forventningens glæde og en ‘high five’, fordi du får chancen for at starte på en frisk og sætte dig mål for alt det, du drømmer om.

Nytårsforsætterne står i kø i denne tid: kvalitetstid med familien, mere motion, mindre alkohol, færre smøger, flere opkald til bedsteforældrene. Og ikke mindst: mere økonomisk overskud. Men hvordan får man lige indfriet det nytårsforsæt?

En typisk faldgrube for nytårsforsætterne er, at de er alt for ambitiøse og krævende. I stedet må du tage ‘baby steps’ - små adfærdsjusteringer i din hverdag har nemlig oftest mere varig effekt, end en alt for ambitiøs start.

Vil du have en økonomi i topform, mindre overforbrug og mere bevidsthed om, hvordan du har lyst til at prioritere dine penge i det nye år? Læs med her, hvor vi giver dig fem tips til at få succes med hverdagsøkonomien i 2020.

1. Scan din økonomi for mulige besparelser

økonomi

Bruger du ikke al den mobildata, du betaler for? Betaler du for holdtræning i fitnesscenteret, selvom du kun bruger træningsmaskinerne? Streamer du udelukkende, selvom du betaler 450 kroner for en tv-pakke? Slip for at betale mere end højest nødvendigt for dine faste udgifter ved at scanne din økonomi for mulige besparelser.

Gennemgå udgifterne én ad gangen og undersøg, om du kan finde billigere alternativer til mobilregningen, fitness-abonnementet, forsikringerne, el-regningen og tv-pakken. Se her hvor let du kan luge ud i udgifterne.

Så betaler du kun for det, du har brug for - uden at mangle, nøjes eller leve på en sten. Der kan være store besparelser at hente!

2. Genbrug frem for overforbrug

nytårsforsæt genbrug

Det er så fristende at gå ud at købe nyt, når chancen byder sig. Fødselsdage, studiestart, fester og en ny årstid giver altid anledning til fornyelse af garderoben. Men ved du egentlig, hvad der gemmer sig hjemme i klædeskabet?

Hiv alle kludene ud af skabet og gå på opdagelse. Du vil med sikkerhed finde noget, du havde glemt, du købte for et halvt år siden, eller noget, du igen har lyst til at gå med her i det nye år.

Vil du have flere penge mellem hænderne til fornøjelser og ting, du virkelig ønsker dig, i stedet for at bruge dem på forhastede og irrationelle køb? Så er genbrug vejen frem. Her får du et par forslag, der kan frigive flere mønter i budgettet:

  • Hold ‘bytte-tøj-aften’ med vennerne og arv hinandens tøj
  • Bliv ejer af andres aflagte beklædningsdele eller sælg dine egne gennem DBA og Tradono
  • Gør op med overforbruget og prøv kræfter med ‘non-shopping’

Bonusinfo: det er mega fedt at spare penge OG være god ved miljøet på samme tid :-)

3. Bliv dus med madplanen

madplan økonomi

At få succes med en madplan er lettere sagt end gjort. Det kræver, at du har lyst og energi til det. Gider du du ikke tage stilling til, hvad du skal spise hele den kommende uge? Orker du ikke at handle til så mange dage? Eller er det bare for organiseret og kedeligt? Så er madplanen ikke et godt match til dig.

Har du til gengæld brug for både økonomisk og mentalt overskud i hverdagen? Færre indkøbsture sammen med resten af familien Danmark, når klokken slår fem? Mere kvalitetstid med børnene eller din yndlingsserie på Netflix? Her er lidt forskellige bud på, hvordan du kommer igang:

  • Haps en madplan online
  • Køb stort ind af basisvarer
  • Copy paste en måneds måltider

Læs meget mere her, hvor vi går i dybden med de nemme tricks til en madplan uden uoverskuelig planlægning.

4. Lykkestunder uden at bruge penge

lykke penge nytårsforsæt

Nogle kan bruge 5000 kroner på shopping uden at skulle slås med regningerne resten af måneden. Andre skal vende hver en øre for at få økonomien til at hænge sammen. Hvad enten du er ‘big spender’ eller sparehaj, er der faktisk lykkestunder at hente uden at spendere en eneste krone.

Ifølge lykkeforsker, Christian Bjørnskov, kan oplevelser såsom rejser gøre os lykkelige i længere tid, hvorimod materielle goder såsom en ny computer kun forærer os en kortvarig lykkefølelse.

Og faktisk kan du få denne langvarige lykkefølelse helt uden at sætte dig ind i det næste charterfly til Mallorca:

  • Gå en tur i skoven og nyd årstidens dufte og farver
  • Lån en stak gode bøger med hjem fra biblioteket
  • Besøg gratis museer og kulturtilbud i nærområdet
  • Hiv vennerne eller kæresten med ud at vinterbade
  • Find de bedste filmklassikere frem og lav hjemmebio i stuen

Det kræver ikke meget at vælge de gratis oplevelser frem for dem, der koster penge. Men selvfølgelig skal der også være plads til, at du kan bruge penge på forlystelser i Tivoli, biografture og koncerter. Pointen er bare, at de oplevelser, der koster penge, ikke nødvendigvis giver et større lykke-boost end dem, der ikke koster penge.

5. Drop de økonomiske bekymringer med Spiir

nytårsforsæt økonomi Spiir

Fortryder du, at du i det forgangne år har brugt for mange penge på shopping i stedet for byture med vennerne? Eller ville du ønske, at du havde været bedre til at spare op til drømmerejsen til New York i stedet for at købe fastfood?

Stop med at bekymre dig allerede i dag. Spiir sørger nemlig for, at din økonomi spiller.

Med Spiir bliver du bevidst om, hvordan du bruger dine penge, dag for dag, helt uden at du bemærker det.

Så bliver det ikke nemmere for dig at finde ud af, hvordan pengene fordeler sig og måske endnu vigtigere: hvad du i det nye år ønsker at spendere dem på. For du kan sagtens få råd til byture med vennerne og drømmerejsen til New York.

2020 - kom an! Nu er du i hvert fald klædt på til at få succes med din hverdagsøkonomi i det nye år. Rigtig god fornøjelse, og ikke mindst: Godt nytår 🎉

Har du hørt om vores app?

Med Spiir har det aldrig været nemmere at få overblik over dine penge og forbrug. Appen klarer automatisk tallene for dig, så du altid er på toppen af din økonomi.