Hvem bruger flest penge på kaffe? Hvem er glad for slik? Og hvem er sejest til at spare op?

Måden vi vælger at bruge vores penge på, siger meget om, hvem vi er. Og det er faktisk ret interessant. For netop som vi går og tror, at vi er så unikke, viser undersøgelser faktisk, at der er regionale mønstre i, hvordan vi bruger penge i Danmark. I samme omgang er der også forbrugstendenser, der er bestemt af den tid, vi lever i, og sidst men ikke mindst er der de kulturelle forbrugstendenser. Danskere bruger nemlig deres penge anderledes end andre europæiske nationaliteter.

Vi har gravet i statistikkerne, så du kan lære mere om dit forbrug og dobbelttjekke, om det holder stik. Here you go 😎

Vi bruger penge som aldrig før

Først skal vi kigge på en statistik, der gælder for hele landet. Når vi tager de økonomiske briller på, har vi det rigtigt, rigtigt godt i Danmark. Vi har flere penge at rutte med, fordi flere er i job, lønningerne stiger og renteudgifterne er lave. Det afspejles tydeligt i vores forbrug, der er steget de seneste par år. I kroner og ører brugte en gennemsnitsdansker knap 20.000 kroner om måneden på forbrug i 2018, hvilket er 400 kroner mere om måneden end i 2017.

Vi er skarpe til at spare op

Selvom vi er gode til at bruge penge, er vi også gode til at leve efter evne. Danskere er nemlig skarpe til at spare op. Faktisk viser tallene, at hvis vi har 100 kroner, bruger vi 88 af dem til forbrug og sparer de sidste 12 kroner op (tal fra 2017).

Vores evne til at spare op har ændret sig markant siden finanskrisen, og noget tyder altså på, at den har sat dybe spor i flere danskeres forhold til penge og opsparing. Men noget tyder også på, at danskernes fokus på opsparing illustrerer en generel trend i vores forbrug, da der alligevel er gået en del år siden finanskrisen. Vi er bevidste om vores forbrug og opsparing, og det er især blevet en trend at være en ansvarlig og bevidst forbruger.

Vi er glade for jul

Julen er for mange en forbrugsfest. I hvert fald hvis vi skal dømme efter statistikkerne, der også gælder for hele landet. Den viser nemlig, at forbruget per husstand stiger med 5.400 kroner hvert år i december, sammenlignet med de øvrige måneder i året. De bliver selvfølgelig brugt på julemad og julegaver, og så er julegaveindkøb på nettet steget markant.

Vi elsker mad… både det sunde og det fede

Danskerne er vilde med mad. Både det sunde og det fede. Faktisk bruger vi flere penge på mad end nogensinde før. Men hvad kan vi især godt lide?

Hvis vi nærstuderer danskernes madvaner rundt i de forskellige landsdele, er der kæmpe forskelle at finde. Sjovt, stereotypisk eller sandt? Vurder selv:

Procentsatsen er vurderet i forhold til landsgennemsnittet:

• I København bliver der spist 122% mere sushi, 54% mere skyr, 32% mere knækbrød og drukket 87% flere bobler.
• I Nordsjælland er de glade for sild og vin. Der bliver drukket 37% mere vin, spist 14% mere sild og drukket 26% mere juice til morgenmad.
• I resten af Sjælland bliver der spist 41% mere flæsk og 29% mere koldskål.
• På Fyn hitter pølse. Fynboerne spiser 57% mere medister, 47% mere blodpølse og 11% mere leverpostej.
• I Sønderjylland bliver der slugt bagværk. Helt præcist 56% flere rundstykker, 24% flere pomfritter og 18% mere kål.
• I Østjylland hitter sunde madvarer, da der bliver spist 17% flere rødbeder, 15% mere selleri og 12% flere havregryn.
• I Vestjylland tar’ de det letter’. Faktisk så let, at der bliver kværnet 64% flere tarteletter, 29% flere cornflakes og 24% mere sylte.
• I Nordjylland tager hotdogs sejren. Faktisk med 43%. Til aftensmad bliver der drukket 16% mere mælk og spist 9% flere kartofler.

Kigger vi på et mere overordnet plan, kan vi se, at københavnerne både er glade for det sunde og det søde. I 2018 brugte de nemlig flest penge på frugt og grønt men også på søde sager. Generelt bruger en københavner i gennemsnit 1.600 kroner på mad om måneden, hvor en midtjyde bruger 1.300 kroner.

Caféture, restaurantbesøg og rejser hitter

Danskerne er en flok livsnydere, der gerne kaster penge efter caféture, restaurantbesøg og rejser. Siden 2010 er vores forbrug på café- og restaurantbesøg steget med 16% i hele landet (2018). En familie fra København bruger i gennemsnit 1.200 kroner om måneden på at gå på restaurant, hvorimod en midtjysk familie lægger 450 kroner. Og så er vores rejseforbrug steget med 25% siden 2010. Hvabehar!

Danmark sammenlignet med resten af Europa

Det var de regionale tendenser. Men hvordan ser danskernes forbrug ud, hvis vi sammenligner det med andre lande i Europa? Allerede nu kan vi afsløre, at vi i Danmark har det næsthøjeste forbrug i hele Europa på 173.132,32 kroner per indbygger om året, kun overhalet af Luxembourg. Landet med det laveste forbrug er Bulgarien.

Vores forbrug på alkohol er moderat og ligger faktisk kun på 0,1% mere end Europa-gennemsnittet. Som kontrast bruger Estland 4,6% af deres samlede husholdningsforbrug på alkohol. Taberne (eller vinderne?!) er Spanien. De bruger nemlig kun 0,8% af deres samlede husholdningsforbrug på alkohol. Når det kommer til tobak, bruger danskere under Europa-gennemsnittet med 0,3%.

Når det kommer til computer, musik og tv tager Danmark førstepladsen med et forbrug på 2,1% mere end Europa-gennemsnittet. Tyskland tager andenpladsen med 1,8%. Sidst kommer Grækenland, der bruger 0,2% af deres forbrug på elektronik.

Det samme gælder bolig. Vi er kendte for vores hygge, der gerne foregår indenfor i vores hyggelige hjem, som vi bruger maaaaange penge på. Her kommer vi nemlig ind på andenpladsen og bruger hele 28,7% af vores forbrug på vores bolig.

Kan du nikke genkendende til nogle af de forbrugsmønstre og tendenser, vi har skrevet om? Eller bruger du dine penge på en helt anden måde? Uanset håber vi, at du bruger dine penge på lige det, du har lyst til - om det er tarteletter, slik eller rejser 😎

Kilder:

• Sådan bruger vi vores penge - Danskebank.dk
• Sådan bruger danskerne (ikke) deres penge - Finans.dk
• Forbrug jul - Santanderconsumer.dk
• Se hvilke madvaner, der er mest populære, der hvor du bor - Berlingske.dk
• Sådan bruger danskerne deres penge - Berlingske.dk