Sparetips

PRISTJEK: Her køber du billigst ind til julefrokosten

Karen Johanne Iversen 11-12-2017

Flæskestegen skal i ovnen. Leverpostejen skal varmes. Snapsen skal på bordet. Og der skal ikke mangle noget, vel? Kjolen glitrer lidt mere, end den plejer, og jakkesættet er et af dem, du kun tager i brug ved særlige lejligheder. Julefrokost-sæsonen er i gang. Du er klar til at spise dig mæt og “skåle med dine venner og dem, som du kender”.

Men julemåneden er en dyr omgang, og ikke kun julefrokosten tærer på bankkontoen. Det gør tøj, gaver, pynt, julelys, konfekt og nytårsfesten også.

Hvad siger du til en julefrokost, hvor din bankkonto stadig smiler bagefter, uden at du skal gå på kompromis med mængden af mad eller juletraditioner?

Så læs med her. Spiir har lavet et pristjek i tre af landets discountkæder på de mad- og drikkevarer, du skal bruge til din julefrokost. Den 27. november besøgte vi Rema 1000 i Aabyhøj, Lidl i Aarhus V., og Netto på Finderupvej i Aarhus C.

Vi er gået efter de billigste varianter og supermarkedernes egne private labels, så du får mest julefrokostmad for færrest penge.

Pssst: Vi tager forbehold for eventuelle billigere varer, som ikke var i butikkerne, da vi løb rundt med indkøbskurven og tjekkede priser.

Vi har købt ind til en julefrokost med 10 gæster:

Det er altså Lidl, du skal afsted til, hvis du vil handle ind til julefrokosten for færrest penge. Helt nøjagtigt kan du nøjes med at betale 797,10 kroner, hvorimod du må slippe 81,58 kroner mere, hvis du handler i testens dyreste kæde, nemlig Netto.

Selvom mange af priserne er ens i de tre kæder, er der alligevel nogle varer, der skiller sig ud. Pebernødder, vaniljestænger, franskbrød og snaps er billigst i Lidl. Og så er det værd at bemærke, at ingen af varerne på Lidl-kvitteringen er det dyreste alternativ. Med andre ord er Lidls priser konkurrencedygtige hele vejen igennem.

Til gengæld er der enkelte steder i de tre supermarkeder, hvor du er tvunget til at købe en lidt større mængde og derfor må betale lidt mere. Eksempelvis tillader Rema 1000 dig ikke at købe en halv pose grødris, og du må derfor betale 5 kroner mere end i de to andre supermarkeder.

81,58 kroner lyder ikke af den store forskel, men det er stadig penge, der for mange falder på et tørt sted her i december. Vil du finde endnu flere steder at prioritere dine penge på en smart måde, så tjek Spiirs app ud. Appen giver dig indblik i dit forbrug dag for dag, så du kan få råd til det, der betyder allermest for dig i din dagligdag.

Vi håber, at du med dette pristjek er blevet lidt klogere på, hvor du skal handle ind til julens lækkerier. Der er i hvert fald penge at hente, hvis du foretager dit julefrokost-indkøb i Lidl. Rigtig god fornøjelse.

Har du hørt om vores app?

Med Spiir har det aldrig været nemmere at få overblik over dine penge og forbrug. Appen klarer automatisk tallene for dig, så du altid er på toppen af din økonomi.