“Plus på kontoen er lig med økonomisk overskud”.

“At bo til leje er som at smide penge ud af vinduet”.

Vi kender alle til de mange økonomiske råd, vi går og fodrer hinanden med. Men kan det være, at vi indimellem tager fejl? Eller at der ofte er flere sider af sagen?

I denne udgave af Speakers’ Corner afmystificerer vores to eksperter 10 økonomiske påstande, du højest sandsynligt er stødt ind i.

Hvem ved? Måske har du allerede tjek på alt det, der drejer sig om privatøkonomi. Eller måske bliver du klogere og kan bruge svarene næste gang, du har en ophedet diskussion over et glas rødvin med kæresten.

Eksperterne i denne omgang er:

• Pernille Hjortkjær - PengeCoach og stifter af PengeAkademiet.dk
• Louise Aggerstrøm Hansen - Privatøkonom i Danske Bank

Hvis du har flair for tal, er du automatisk også god til at styre din økonomi

Pernille Hjortkjær: “Nej. Du kan sagtens have styr på din økonomi, selvom du ikke har flair for tal. Og omvendt! Men hvis du har flair for tal, interesserer du dig måske mere for din økonomi - og som med alt andet her i verden: Jo mere du interesserer dig for noget, jo mere lærer du typisk om emnet - og jo dygtigere bliver du også til emnet”.

Louise Aggerstrøm Hansen: “Som økonom kender jeg mange, der har flair for tal, men som ikke går op i privatøkonomi. Der er mange, der er decideret bange for tal og blokerer, når det kommer til tal. For dem er privatøkonomi nok også en større udfordring. Det bør dog ikke være en undskyldning for ikke at forholde sig til sin økonomi, og heldigvis er der mange steder at søge hjælp”.

Hvis du har flere forskellige lån, skal du altid afdrage på det dyreste lån først

Pernille Hjortkjær: “Nok det mest klassiske gældsråd. Det er bunder nemlig i økonomers betragtning om rationalitet - altså at alt, hvad vi mennesker bør gøre, er rationelt. Og set i den sammenhæng er det selvfølgelig smart at afdrage det dyreste lån først, fordi du på den måde sparer flest penge til renter. Men vi mennesker er ikke rationelle men derimod styret af vores følelser. Vi træffer altså vores beslutninger med følelserne og efterrationaliserer dem efterfølgende - og derfor kommer vi til at fremstå mere rationelle, end vi i virkeligheden er. Hvis du har flere forskellige lån, handler det derfor om at finde ind til, hvad der motiverer dig ved at afdrage. For langt de fleste mennesker vil det være mest motiverende at se et lån forsvinde hurtigt. Derfor kan det være en rigtig god idé at starte med at afdrage på det mindste lån, så det forsvinder hurtigt”.

Louise Aggerstrøm Hansen: “Som udgangspunkt er det i hvert fald en god tommelfingerregel. Men det er selvfølgelig ikke altid praktisk muligt. Du kan ikke altid bare udskyde betalingen af dit realkreditlån eller SU-lån, også selvom de er billige. Men har du meget dyr gæld, så sørg for at få afdraget så hurtigt som muligt”.

Penge gør dig lykkelig

Pernille Hjortkjær: “Nej. Penge i sig selv gør dig ikke lykkelig. Men penge giver dig måske en frihed til at kunne gøre nogle ting, der gør dig lykkelig. Om det er at kunne sige et job op, du ikke længere trives i. Eller holde lang sommerferie. Eller købe en eller anden fed ting, du drømmer om. Men det er altså ikke pengene i dig selv, der gør dig lykkelig. Faktisk er der mange eksempler på det modsatte. På folk der har masser af penge, ofte fordi de er meget sparsommelige og derfor ikke kan nænne at bruge deres penge på noget. Og som faktisk næsten bekymrer sig mere om hvad der kan ske, hvis de mister pengene”.

Louise Aggerstrøm Hansen: “Det ved vi vel alle sammen ikke er hele historien. Mange af de ting, der er afgørende for vores lykke, har ikke det fjerneste med økonomi at gøre. Når det så er sagt, så ved vi også, at dårlig økonomi har potentialet til at gøre os ulykkelige”.

Plus på kontoen er lig med økonomisk overskud

Pernille Hjortkjær: “Ikke nødvendigvis. Et plus på kontoen er for mange jo bare et øjebliksbillede. De fleste økonomiske rådgivere og pengecoaches som mig er enige om, at økonomisk overskud kommer, når du har så stort et overskud, at du kan leve et sted mellem 3-12 måneder, uden at skulle bede om hjælp fra det offentlige, i banken eller andre steder. Og det kræver selvsagt, at du har en opsparing, du kan tære på, hvis du eksempelvis mister dit arbejde”.

Louise Aggerstrøm Hansen: “Din økonomi består af langt mere end bare lige din bankkonto. Bolig, pension, gæld, investeringer og din løbende indtægt er også bestemmende for dit samlede økonomiske overskud”.

At bo til leje er som at smide penge ud af vinduet

Pernille Hjortkjær: Nej! At bo til leje gør, at du slipper for en masse uforudsete udgifter, så du eksempelvis kan kontakte udlejeren, hvis ovnen brænder sammen eller toilettet pludselig løber. Hvis du derimod ejer din bolig, skal du selv ud at købe en ny ovn og hyre en VVSer til at fikse toilettet. Som hovedregel skal du helst kunne forudse at skulle bo i din egen bolig i minimum 10 år, før det er en god idé at eje fremfor at leje. Køber du en bolig i centrum af de største byer i Danmark, vil der dog som regel altid være en gevinst at hente - også på kortere sigt”.

Louise Aggerstrøm Hansen: “Nej. For det første får du jo en ydelse for de penge, du betaler – nemlig et sted at bo. Dertil kommer, at der også i en ejerbolig er løbende udgifter til fx renter og boligskat, som du aldrig får igen. Du kan selvfølgelig ikke på samme måde opnå en kapitalgevinst, som på eksempelvis en ejerbolig, men det er samtidig også med til at reducere risikoen for at tabe penge”.

Hvis du skal låne penge, er det bedre at låne dem af familie og venner, end af en låneudbyder

Pernille Hjortkjær: “Oh no! Penge mellem familie og venner kan være noget af det, der skaber allermest splid. Det er nemlig sådan, at udover selve de penge, du låner af venner eller familie, vil mange føle, at de står i "følelsesmæssig" gæld til dem, du har lånt penge af. Og selvom du tror, I kender hinanden godt, så oplever rigtig mange, at hvis de har penge imellem sig, så opstår der nemt en helt ubevidst følelse af kontrol med den, der har lånt pengene. Måske vil dine forældre undre sig, hvis du render i byen hele tiden eller kommer hjem med alt det nyeste Apple gear, hvis du har lånt penge af dem? Eller lad os vende det rundt: Du har lånt penge til en kammerat, der ikke kunne betale huslejen, og nu ser du ham få dage efter stå på byens fedeste bar og fyre den af med drinks. Jeg tænker, du nemt vil kunne føle dig lidt kørt om hjørner med - eller ihvertfald som minimum undrende over, hvor han pludselig har fået penge fra”.

Louise Aggerstrøm Hansen: “Uha, det kommer godt nok an på omstændighederne. At låne af venner og familie kan være billigere, men gør man det, så vil jeg klart anbefale at få skrevet en aftale ned. Hvor meget skal betales? hvornår skal der betales? og hvad skal renten være? Rene linjer er klart at foretrække, hvis man låner af sine nærmeste, så det ikke leder til konflikt”.

Det er mere sikkert at have opsparingen liggende hjemme under madrassen end at have pengene i banken

Pernille Hjortkjær: “Nej! Dine penge er ifølge EU lovgivning sikret, så længe du ikke har mere end 750.000 kroner stående i banken. Hvis du har mere end det, må du ud og have fat i en ekstra bank. Du kan altså roligt sætte dine penge i banken. Tænk bare hvis dit hus brænder, eller hvis du har indbrud? I det lys er kontanter pludselig meget usikre!”.

Louise Aggerstrøm Hansen: "Alle indskud i banken op til 750.000 kroner er dækket af den såkaldte indskydergaranti, der sørger for, at du får dine penge igen - selv hvis banken krakker. Bliver dine kontanter stjålet, eller brænder dit hus ned, så er du derimod ikke sikker på, at forsikringen dækker”.

Debetkort gives til folk med dårlig økonomi, så de ikke kan trække over

Pernille Hjortkjær: Nej. Faktisk er bankerne alt for dårlige til at tilbyde debetkort. De vil nemlig meget hellere have, at du får et Visa/Dankort eller et Mastercard, hvor de kan tjene penge hver gang, du trækker over. Lad os hellere formulere det sådan her: Debetkort vælges af folk, der er så økonomisk ansvarlige og kender sine pengevaner så godt, at de ved, at et debetkort er en rigtig fin måde at styre sin økonomi på”.

Louise Aggerstrøm Hansen: “Det er ikke rigtigt. Det kan sagtens være det omvendt – at du har så god økonomi, at et kreditkort er unødvendigt”.

Det er usikkert at bruge kontaktløs- og mobilbetaling

Pernille Hjortkjær: “Nej. Når du betaler kontaktløst, skal du holde dit kort få centimeter fra kortterminalen, og det er derfor ifølge Nets ikke risiko for, at du eksempelvis kommer til at betale for andres varer. Samtidig er det banken, der dækker dit tab, hvis den kontaktløse funktion på dit kort er blevet misbrugt uden brug af pinkode. Desuden er der altid den fordel ved digitale betalinger, at transaktioner kan spores, hvilket er med til at begrænse eksempelvis hvidvaskning af penge. Det er derfor i vores interesse som samfund at forebygge og begrænse økonomisk kriminalitet ved at så mange betalinger som muligt foregår digitalt”.

Louise Aggerstrøm Hansen: “Det er der ikke tegn på. Faktisk kan kontaktløse betalinger give færre problemer med misbrug, fordi der ikke er nogen, der kan aflure din pinkode, når du betaler”.

Tid er penge

Pernille Hjortkjær: “Ja. Eller rettere: Tid er OGSÅ penge. For selvfølgelig er tid ikke penge i sig selv. Men din tid er penge værd. Og derfor er det en rigtig god idé at overveje, hvad du bruger din tid på. Nemme løsninger sparer dig nemlig tit for tid - men de koster så til gengæld også ofte mere, end hvis du selv havde gjort det, du i stedet køber dig fra. Det kan eksempelvis være en omgang takeaway, der sparer dig for tid i køkkenet, men som til gengæld er dyrere, end hvis du selv gik i Netto og handlede og lavede din hjemmelavede mad. Og nu vi er ved tid og penge. Så er der noget, der hedder renters rente. Det handler i høj grad om, at dine penge bliver mere eller mindre værd med tiden - alt efter om du har opsparing eller låner - fordi du ikke blot får eller betaler den rente, der er på din opsparing eller gæld - men også af de renter, der løbende bliver tilskrevet din opsparing eller gæld. Det er derfor er en god idé at komme så tidligt i gang med at spare op, som overhovedet muligt. Og at få afdraget din eventuelle gæld så hurtigt, som muligt. På den måde får du simpelthen bare mest muligt ud af dine penge - set i et livsperspektiv”.

Louise Aggerstrøm Hansen: “I en snæver forstand er det måske. Valget om hvor meget, du arbejder eller holder fri er afgørende for, hvor mange penge, du har at gøre godt med. Tid kan også være et substitut for penge – skal du eksempelvis bruge tid på at gøre rent eller betale dig fra det, og tage en ekstra time på arbejde i stedet. I praksis er det dog ofte ikke et relevant tradeoff på helt kort sigt, blandt andet fordi mange ikke er timelønnede”.