På en helt almindelig indkøbstur, kan der let ryge for mange ekstra kroner varer ned i indkøbsvognen. Supermarkederne bruger luskede trick, der skal få dig til at købe mere.

Mit lokale supermarked forsøger, som alle andre supermarkeder, at få mig til at putte lidt ekstra ned i indkøbskurven, hver gang jeg sætter foden inden for de automatiske skydedøre.

Selvom jeg måske bare skal have en liter mælk og en pakke leverpostej, så kan indkøbsturen nemt blive et forhindringsløb af tilbudsøer, spotvarer og andre fristelser.

Bliv klogere på dine indkøb med en bruger hos Spiir

Jeg prøver at gardere mig ved på forhånd at have lavet en indkøbsliste, jeg skal holde mig til. Men jeg bliver stadig fristet, og må holde tungen lige i munden for ikke at blive lokket af supermarkedernes kneb.

Fristet ved supermarkedets indgang

For nylig prøvede jeg at holde øje med nogle af de fælder, jeg blev fanget af, ved et regulært besøg i mit lokale supermarked. Selvom det langt fra var alle fælder, der fik mig til at putte ting ned i indkøbskurven, så var jeg overrasket over supermarkedets opfindsomhed og mængden af trick, jeg ikke havde lagt mærke til før.

Allerede uden for supermarkedet blev jeg grebet af en lyst til et impulskøb. For sikke nogle fine store orkideer, de havde stående der. Sådan én ville passe flot hjemme i stuen.

Læs også: Gennemsku reklamer og spar penge

Men det ville samtidig have kostet mig 65 impuls-kroner at pryde min stue med en orkide.

Det er ikke tilfældigt, at supermarkederne har et halvt plantecenter parkeret ved indgangen. Det er en fristelse, især kvinder har svært ved at modstå. "Nææ...lidt frisk til hjemmet," tænker man og glemmer alt om mælk, kartofler og gulerødder.

Slipper man igennem plante-fristelserne, er det næste, man (i de større supermarkeder) møder, typisk tøj og kosmetik. Igen en fristelse for kvinden, inden det, man reelt kom for, er inden for rækkevidde.

Supermarkederne har regnet den ud. For statistikker viser, at det er fruen i huset, der foretager størstedelen af alle indkøb. Det er altså hende, der oftest propper lidt ekstra ned i indkøbskurven.

Større kurv er lig med større indkøb

Da jeg går ind i supermarkedet napper jeg en kurv. Jeg kan vælge en lille uden hjul eller en stor med hjul. Jeg griber fat i den store. Den er trods alt mere praktisk med de hjul.

I det samme kommer jeg i tanke om en artikel, jeg har læst for nylig. Store indkøbskurve er ikke bare en service til mig som kunde. Det er også en måde at få mig til at købe mere. Undersøgelser viser, at jo større kurv, jo flere varer putter man i den. Det har supermarkederne ikke været sene til at udnytte.

Politiken: Større indkøbskurve skal få dig til at købe mere

Den første vare, jeg putter i kurven, er da heller ikke på min indkøbsliste. Det er derimod en spotvare fra en af de mange tilbudsøer langs midtergangen i supermarkedet. En flaske hyldeblomstsaft til kun 10 kr. Hvor billigt. Og så ser kurven heller ikke så tom ud længere!

Ingen førpris

Tilbudsøerne lokker med store gule skilte. Gul betyder: “her kan du spare penge!” Det ved vi alle, og det kan være vældig dragende. Jeg må da også lige stikke hovedet ned i nogle af øerne. Det kunne jo være, jeg kunne gøre et kup. Og få brugt lidt ekstra penge!

Ved nærmere eftersyn går det dog op for mig, at der ikke altid står en førpris på skiltene ved tilbudsøerne. Et halvt kilo mandler til 55 kr. Det lyder som et godt tilbud. Men hvad sparer jeg egentlig?

Læs også: Vores madplan fjerner lortesituationer i supermarkedet

Varer der ikke er på tilbud

Et af de trick, der for alvor får mig til at blive fornærmet, er nogle af tilbuddene for enden af de mange hylderækker.

Et stort skilt lokker med, at her er et godt tilbud. Merrild kaffe til en god pris. Under skiltet er der en stor bunke af kaffeposer. Men...prisen er ikke en tilbudspris. Det er normalprisen. Er man lidt for hurtig, kan man derfor komme til at snuppe en pose kaffe med, i troen om at den er billig.

Kigger man nærmere efter på hylderne under skiltet, er der faktisk kaffe på tilbud. Det er blot et andet mærke, og prisskiltet er så lille og ubetydeligt, at man ikke tror, at netop denne kaffe er på tilbud.

Onlinekonsulenten: Sådan snyder dit supermarked din hjerne

Supermarkedet tjener altså penge på at narre godtroende (og nok også travle) kunder til at købe en vare, de slet ikke sparer penge på.

Mindsk madspild og spar...en krone

Da jeg endelig når til mælk, kød og grønt, bliver jeg fristet af gule madspilds-mærkater.

Det er sådan et fint tiltag, synes jeg, fordi man kan købe ind for lidt færre penge og samtidig være med til at mindske mængden af mad, der havner i skraldespanden.

Spiir giver dig overblik over, hvad du bruger dine penge på

Men det går op for mig, at her er supermarkedet også udspekuleret. Jeg finder en overmoden avokado og en liter A38 med udløbsdato dagen efter. Perfekt. Det er noget af det, der står på min indkøbsliste. Men...prisen er blot er en krone billigere, end hvis jeg købte samme varer uden madspilds-tilbud. Og uden mærket ville de kunne holde sig noget længere.

Der er altså ingen grund til at hive hvad som helst ned i indkøbskurven, bare fordi der er et madspilds-mærkat på.

Supermarkedet sælger med pristjek

Med en kurv, der nu er ved at være fyldt, går jeg mod kassen. På vejen kommer jeg forbi elektronik-afdelingen, hvor jeg falder over et trick, jeg ikke har set før. Flere fladskærms-TV står i kasser på rad og række med store gule sedler klistret på.

På hver seddel står to priser. Og det er ikke en før og en nu pris. Men et pristjek fra Pricerunner og så supermarkedets pris. Supermarkedets pris ligger enten lavere eller er den samme pris, som det oplyste Pricerunner-tjek.

Læs også: Vores madplan fjerner lortesituationer i supermarkedet

Det opfordrer til et 'her og nu' køb, hvis man er på udkig efter et fjernsyn. For man kan jo se, at det ikke kan gøres billigere andre steder. Og man behøver ikke selv rende rundt i andre butikker eller støvsuge nettet for gode tilbud. Supermarkedet har været så sødt at gøre arbejdet for dig. Altså bliver man lokket til at købe.

Bliv medlem og bliv udnyttet

Ved kassen bliver jeg spurgt, om jeg har et medlemskort. Supermarkedet lokker med gode medlemstilbud og optjening af point. Jeg er fristet.

Men jeg må samtidig overveje, om jeg gider at have supermarkedet til at registrere mine indkøb og snage i mit forbrug.

Læs også: Fokus op dit daglige forbrug sparer dig penge

Supermarkedet har allerede gang i så mange luskede tricks, at jeg ikke kan holde ud at tænke på, hvad de mon finder på af trick målrettet direkte til mig, ud fra oplysninger, jeg giver dem adgang til. Er det de ekstra bonuspoint værd, at de kan lokke mig til at putte endnu mere ned i min indkøbskurv?

Jeg siger nej tak til medlemskab i denne omgang.

Samtidig glæder jeg mig over at være sluppet gennem forhindringsbanen med kun enkelte impulskøb i den store indkøbskurv. Jeg håber dog på at kunne gå uden om endnu flere fristelser næste gang, jeg skal købe ind.

Undgå supermarkedernes fristelser:

• Goes without saying: lav en indkøbsliste - and stick to it.
• Begræns indkøbene til en eller to gange om ugen, så du ikke bliver fristet mere end højst nødvendigt.
• Overvej at lave en madplan og køb ind efter den.
• Tjek tilbudsaviserne hjemmefra og lav en madplan og indkøbsliste ud fra gode spotvarer.
• Køb ind i online supermarkeder. Undersøgelser viser, at det kan give fine besparelser.