Familieliv

Økonomisk sommerferie med børn

Vivienne Bruun 05-06-2011

Spiir har samlet en håndfuld gode råd til en god og billig familileferie.

Det handler om at være sammen

Ferie med børn behøver ikke være dyrt for at være godt!
For børn handler ferien om at have det hyggeligt. De sidder ligeså gerne på en regnvåd strand i Danmark, som på en sydhavsø – bare der er god stemning og masser af hygge med far og mor. En dyr ferie sydpå skal derfor aldrig være for børnenes skyld.

Læs også: Guide til sommerferier i danmark der ikke vælter dit feriebudget

En alt for dyr ferie kan skabe økonomiske problemer længe efter solbrændtheden har fortaget sig – det er hverken du eller dine børn tjent med!

Billige feriemål i Danmark

Har du ikke råd til at rejse til udlandet, er de fleste børn vilde med camping-ferie. De spænder vidt i pris, men du kan danne dig et overblik ved at søge på nettet. Højskoleophold og husbytte er også en god og billig løsning. Er du alene med børnene kan du søge blandt mange muligheder for singleferier med børn. singleplus er et godt sted at starte.

Rejs flere sammen

Hvis du rejser sammen med en gruppe venner, kan du tit komme billigere af sted. Jo flere man er, des billigere bliver langt de fleste ferier nemlig. Er I mange af sted sammen, kan I leje store sommerhuse og hytter frem for dyre hotelværelser eller små lejligheder. Det er også ofte muligt få grupperabat på selve rejsen. Det kræver kun lidt forhandlingsteknik.

Køb aldrig en ferie på kredit

Du skal aldrig købe en ferie, du ikke har råd til. Og du skal under ingen omstændigheder låne penge for at komme ud at rejse! Det er som at tisse i bukserne for at holde varmen, og du kommer til at betale af på ferien i uendelig lang tid efter, at du er kommet hjem. Læs vores blogindlæg om én ferie, to budgetter

Har du hørt om vores app?

Med Spiir har det aldrig været nemmere at få overblik over dine penge og forbrug. Appen klarer automatisk tallene for dig, så du altid er på toppen af din økonomi.