Desværre er det ikke alle, der har nemt ved at få enderne i budgettet til at mødes i dagens Danmark. Den gode nyhed er dog, at der er hjælp at hente, hvis du står i en situation, hvor du ikke har mulighed for at forsørge dig selv og din familie. Det kan være, at du har døjet med sygdom, langtidsledighed, eller at du gået fra din partner.

Det sociale sikkerhedsnet-system i Danmark, som kan hjælpe dig i sådan en situation, hedder kontanthjælp. Der er selvfølgelig en del, du skal vide, hvis du skal have kontanthjælp.

Derfor forærer vi dig her en komplet guide til alt det, du skal vide om kontanthjælp.

Hvad er kontanthjælp?

Kontanthjælp er en del af det danske velfærdssystem, hvor dem der har det svært, kan få hjælp til at få hverdagen til at fungere, så vi alle kan få mad på bordet og tag over hovedet.

Der er en række betingelser, som du skal overholde og opfylde, for at du kan modtage kontanthjælp. Keep reading!

Hvem kan få kontanthjælp?

Hvis du er over 30 år, og der er sket en såkaldt social begivenhed i dit liv, der gør, at du ikke kan forsørge dig selv, kan du modtage kontanthjælp. Er du under 30 år, vil du i stedet skulle søge ‘uddannelseshjælp’. Det kan du læse mere om nedenfor.

En social begivenhed kan være, at du i længere tid har været arbejdsløs. Det kan være, at du er blevet fyret, at du lider af en langvarig eller kronisk sygdom, eller det kan være ophør af samliv, enten hvis du er gået fra din partner, eller hvis din partner er afgået ved døden.

Disse betingelser skal du opfylde for at kunne modtage kontanthjælp:

• Du skal være fyldt 30 år.
• Der skal være sket en social begivenhed i dit liv, der gør, at du ikke kan forsørge dig selv.
• Du skal være bosat i Danmark og have boet her i syv ud af de seneste otte år.
• Du skal være tilmeldt et jobcenter. Det er nemlig jobcenteret, der vurderer, om du er ‘fit’ til at kunne arbejde. Hvis ja, skal du være klar til at takke ja til et job, hvis du bliver tilbudt et. Hvis jobcenteret herimod vurderer, at du ikke er ‘fit’ til at arbejde, skal du i stedet være aktivitetsparat. Du tilmelder dig jobcenteret her.
  • Jobparat betyder, at jobcentret har vurderet, at du kan varetage et job. Her er kravet altså, at du skal stå til rådighed på jobmarkedet og være klar til at arbejde, hvis du får tilbudt et job. Du skal ligeledes selv søge jobs, og jobcentret dobbelttjekker samt inviterer dig til samtaler, hvor du skal bevise, at du aktivt deltager i din jobsøgning. Det gør du ved at registrere dit CV og dine jobansøgninger på din personlige profil på jobnet.dk.
  • Aktivitetsparat betyder, at du vurderes til ikke at kunne varetage et almindeligt job inden for den nærmeste fremtid. Det kan være, at den sociale begivenhed såsom svær skilsmisse eller dødsfald i familien, der har fundet sted i dit liv, gør, at du på nuværende tidspunkt ikke har mulighed for at arbejde. Som aktivitetsparat vil du få tilknyttet din egen sagsbehandler og muligvis en mentor, der vil hjælpe dig med at lægge en individuel plan for, hvordan du kan komme tilbage i arbejde.
• Du skal arbejde for din kontanthjælp. Hvis du er vurderet til at være jobparat, og du inden for tre måneder endnu ikke har fået et job, skal du i stedet muligvis varetage et et andet slags jobtilbud. Det kan være virksomhedspraktik eller en såkaldt nytteindsats hos offentlige arbejdsgivere. Nytteindsats kan eksempelvis være, at du skal hjælpe med småopgaver på hospitaler eller plejehjem.
• Du skal opfylde 225-timers-reglen. Kort og godt betyder den, at du skal have arbejdet mindst 225 timer på 12 måneder inden for de sidste tre år for at modtage kontanthjælp i et år. Det skal derudover være arbejde, der ikke er støttet. Det betyder, at hverken virksomhedspraktik eller løntilskudsjob vil tælle med i de 225 timer.
• Du må ikke have en formue på over 10.000 kroner. Hvis du ejer ting for mere end en samlet værdi på 10.000 kroner, forventes det, at du kan benytte denne formue til at forsørge dig selv. Det er ikke kun tallet på din bankkonto, der vurderes som en formue. Det kan også være, at du ejer en bil eller et sommerhus. I det tilfælde vil disse tælle som en formue, som du kan forvente at sælge for at forsørge dig selv, før du kan modtage kontanthjælp. Når din formue bliver talt op, vil børneopsparing, erstatninger for mén og arbejdsmarkedspensioner dog ikke tælle som formue. Hvis du har en ægtefælle med en større formue, kan dette også betyde, at du ikke kan modtage kontanthjælp, da det forventes, at din ægtefælles formue kan forsørge dig.
• Hvis du flytter til en anden kommune, mens du modtager kontanthjælp, skal du huske straks at melde din flytning. Det er nemlig den kommune, du bor i, der står for at udbetale ydelsen til dig.

Hvis du ikke overholder ovenstående betingelser, eller hvis du ikke takker ja til et jobtilbud eller glemmer at dukke op til en samtale, vil du muligvis blive frataget eller trukket i din kontanthjælp. Det er altså væsentligt, at du takker ja til de muligheder og tilbud, du kan få. Desuden kan både sagsbehandleren, mentoren og jobcenteret være en stor hjælp, når du skal på benene igen 🤗

Sådan søger du kontanthjælp

Nu har du læst betingelserne for at kunne modtage kontanthjælp. Vurderer du, at du vil have mulighed for at få kontanthjælp, kan du gå skridtet videre og starte din ansøgning om kontanthjælp.

Du søger kontanthjælp gennem denne side, hvor du logger ind med dit NemID. Når du har logget ind, skal du vælge din kommune. Herefter skal du udfylde et længere ansøgningsskema med dine personlige oplysninger, begrundelsen for at søge kontanthjælp, dine tidligere indtægter samt en oversigt over betingelserne for kontanthjælp. Til slut skal du underskrive din ansøgning på tro og love, at den information, du har indtastet, er korrekt. Din kommune vil herefter vurdere, om du er berettiget til at modtage kontanthjælp.

Så meget får du i kontanthjælp

Hvor meget du kan få i kontanthjælp afhænger af forskellige ting:

• Om du har børn, du skal forsøge.
• Hvis du er gift, og din ægtefælle har en formue. Du og din ægtefælle må tilsammen have formuer på op til 20.000 kroner, altså 10.000 kroner hver, for at du kan modtage kontanthjælp.

Det får du i kontanthjælp per måned før skat:

• Hvis du er fyldt 30 år og forsøger børn: 15.180 kroner om måneden (2019).
• Hvis du er fyldt 30 år og ikke forsørger børn: 11.423 kroner om måneden (2019).

Sådan får du udbetalt kontanthjælp

Når du skal have udbetalt din kontanthjælp, sker det altid bagud den sidste bankdag. Det vil sige, at du vil få udbetalt din kontanthjælp den sidste hverdag i hver måned. Pengene bliver sat ind på din nemkonto.

Kontanthjælp hvis du er under 30 år

For et par år siden blev det vedtaget, at hvis du er under 30 år, kan du ikke modtage kontanthjælp. I stedet kaldes ydelsen uddannelseshjælp. Din alder ændrer dog ikke på, at du har mulighed for at få hjælp, hvis du er i en periode, hvor du har svært ved at få hverdagen til at hænge sammen.

Der er dog forskellige kriterier, der skal overholdes for, at du kan modtage uddannelseshjælp:

• Du skal være under 30 år.
• Du skal have været ude for en social begivenhed i dit liv, der gør, at du ikke kan forsørge dig selv.
• Du må ikke have en erhvervskompetencegivende uddannelse.

Hvis du sige ‘tjek’ til disse kriterier, kan du starte din ansøgning til uddannelseshjælp lige her. Derefter vil du blive indkaldt til en samtale hos kommunen. De vil vurdere, om du er parat til at tage en uddannelse, eller om du har behov for ekstra hjælp til at blive parat. Uanset vil der blive lagt en individuel plan, der passer til dig og dine behov for, hvordan du kan komme videre. Du vil enten blive vurderet ‘åbenlyst uddannelsesparat’, ‘uddannelsesparat’ eller ‘aktivitetsparat’.

Hvis du vurderes til at være åbenlyst uddannelsesparat: Hvis kommunen vurderer, at du er klar til at tage en uddannelse med det samme, kræver det, at du selv kommer med forslag til uddannelser, og at du søger ind på en eller flere af disse muligheder. Indtil du starter på uddannelsen, kan kommunen kræve, at du arbejder for din uddannelseshjælp i en ‘nytteindsats’, hvor du eksempelvis kan arbejde et par timer om ugen på et plejehjem eller et hospital.

Hvis du vurderes til at være uddannelsesparat: Kommunen har besluttet, at du kan gå i gang med en uddannelse inden for et år. Du kræver altså lidt mere tid og tanke, end hvis du vurderes til at være åbenlyst uddannelsesparat som ovenstående. I dette tilfælde vil kommunen tilrettelægge et forløb til dig, hvor du får de ressourcer, som en uddannelse kræver, hvad end det er skrive- og læseundervisning, en mentor, der kan hjælpe dig eller mulighed for at snuse til forskellige uddannelser, der måske kunne være noget for dig. Gennem hele processen følger kommunen dig, så du i sidste ende kan søge ind på en uddannelse.

Hvis du vurderes til at være aktivitetsparat: Her vurderer kommunen, at du ikke vil kunne starte en uddannelse inden for dette år. I stedet får du hjælp til hvilken vej, du skal gå med målet om, at du på et senere tidspunkt vil være klar til at tage en uddannelse. Kommunen sørger for at lægge et program tilpasset til dig, dine færdigheder og behov, der på længere sigt vil gøre dig uddannelsesparat. Det kan være, du skal have ekstra undervisning, en mentor eller anden hjælp.

For at modtage uddannelseshjælp, kræver det, at du deltager i det forløb, der bliver tilrettelagt til dig, medmindre du har en ekstraordinær årsag til ikke at følge forløbet. Det kan for eksempel være psykisk sygdom.

Så meget får du i uddannelseshjælp

Satserne for, hvad du kan få i uddannelseshjælp ligger på samme niveau som SU-satserne under uddannelse. Satserne afhænger derudover af,, hvor gammel du er, om du stadig bor hjemme, om du har en psykisk lidelse, og om du forsøger børn.

Uddannelseshjælpen bliver udbetalt den sidste hverdag i måneden til din nemkonto.

Hvis du har en uddannelse men er under 30 år?

Hvad så hvis du er under 30 år og har en uddannelse, men hvis du er i en periode, hvor du har svært ved at forsørge dig selv? Så er der heldigvis også hjælp at hente! Her vil kommunen vurdere, om du er jobparat eller aktivitetsparat.

Hvis du er jobparat skal du aktivt søge job på lige fod med dem over 30 år, for at du kan modtage uddannelsesstøtte, der i dette tilfælde hedder ‘ungesats’.

Ungesatsen er på 7.272 kroner før skat (2019), hvis du er under 30 år, har en uddannelse og er jobparat. Hvis du tilmed er enlig forsørger, får du: 14.331 kroner før skat (2019).

Hvis du er aktivitetsparat: Kommunen har vurderet, at du på nuværende tidspunkt ikke kan varetage et job. Du får i stedet en sagsbehandler, der vil hjælpe dig med at planlægge et forløb, så du hurtigst muligt kan blive jobparat.

Hvis du er under 30 år, har en uddannelse og er aktivitetsparat, er ungesatsen 7.363 kroner før skat (2019). Hvis du aktivt deltager i et aktivitetsforløb, får du 4.061 kroner i tillæg per måned før skat (2019). Hvis du tilmed er enlig forsørger, får du 14.510 kroner før skat (2019).

Ferie på kontanthjælp

Hvis du er på kontanthjælp, er der regler om hvor meget ferie, du må holde. Generelt har du ret til fire ugers ferie på uddannelses- eller kontanthjælp, hvis du har optjent ferien. Det har du, hvis du:

• Har modtaget uddannelses- eller kontanthjælp uafbrudt de seneste 12 måneder på det tidspunkt, du gerne vil holde ferie.
• Har aftalt med kommunen og dit jobcenter, hvornår du skal på ferie. Du kan kun aftale én ferieperiode med jobcentret ad gangen, og ferien må højst vare to uger.

Hvis du ikke overholder disse regler, vil du ikke kunne modtage uddannelses- eller kontanthjælp under ferien. Det gælder også, hvis du først fortæller kommunen og dit jobcenter om ferien, efter du er kommet hjem, eller hvis din kontanthjælp har været afbrudt i løbet af de sidste 12 måneder.

Det er selvfølgelig ikke det fedeste at skulle på kontanthjælp. Men hvor er det fantastisk, at vi bor i et land, hvor der er hjælp at hente til at få hverdagen til at fungere, hvis vi får brug for det 💚

Kilder:

• Kontanthjælp - Borger.dk
• Uddannelseshjælp - Borger.dk
• Kontanthjælp - Jobcenter Hedensted
• Kontanthjælp - Danske a-kasser