Bleer, flyverdragter, barnevogn og sparkedragter. Står I over for den glædelige begivenhed i jeres liv at blive forældre? Det er ingen hemmelighed, at det koster knaster at få børn, men det kan være svært at gennemskue, hvad det egentlig er, I skal forberede jer på at slippe pengemæssigt.

En undersøgelse af forældres brug af tid og penge på børn, som Rockwool Fonden lavede i 2015, viser, at danske familier i gennemsnit bruger 35.500 kroner om året per barn. Det svarer cirka til 3000 kroner om måneden, og heri er ikke engang lagt regningen til institutionsplads.

Mange har mest blik for de her og nu-udgifter, der opstår, når graviditetstesten viser to streger. Altså penge, I lægger til udstyr som barnevogn, puslebord, tøj og høj stol. Men at få et barn betyder også andre både faste og løbende ekstraudgifter.

Spiir skitserer derfor her, hvad I skal forberede jeres bankkonti på, når I planlægger en lille Mads eller Sofie.

Barnevogn og barnedåb - engangsudgifter

Der er flere engangsudgifter at tage højde for, når I skal have et barn, og det kan hurtigt løbe op i flere tusinde kroner.

Allerede inden den lille kommer til verden, vil I have brugt et sted mellem 10.000 og 25.000 kroner alene på udstyr. Det kan virke som en stor post at investere i den helt rigtige Odder-barnevogn, lækkert tøj og Tripp Trapp stol. Men det behøver det ikke at være. Der er rig mulighed for både at købe brugt og måske arve babyting, hvis I gerne vil holde posten lidt nede. Husk på at hvis I skal have flere børn, så kan I genbruge fra den førstefødte og skal altså ikke ud at have de samme penge op ad lommen flere gange.

Læs også: 10 sparetips når I skal købe babyudstyr

Hertil kommer ting til mor og far. Mor har brug for bukser og bluser, som maven kan vokse i, og bh'er, hun kan amme i. Far vil gerne have en barnestol til cyklen og en bæresele at slæbe rundt på bebs i.

Glem ikke at der oven i udgifter til udstyr er de tusindelapper, I fyrer af, hvis I ønsker at holde en barnedåb eller navngivningsfest. Når barnet bliver et år, vil I sikkert også gerne fejre dagen med boller og kage for den nærmeste familie.

Vuggestue og varmeregning - faste udgifter

Det første halve til hele år går med barsel. Derfor har I måske ikke tænkt på, hvad det egentlig koster, når det bliver hverdag igen, og jeres lille guldklump skal i daginstitution. Sådan er der flere af jeres månedlige udgifter, der kommer til at ændre sig, når I har et barn at tage jer af.

En dagpleje- eller vuggestueplads koster i omegnen af 3000 kroner om måneden alt efter hvor i landet, I bor, og om I skal have en heltids- eller deltidsplads. Det bliver lidt billigere, når barnet skal i børnehave. Til gengæld kommer der stunder, hvor I får brug for en barnepige, hvis ikke I er heldige at have familie eller venner, der kan passe den lille.

En anden fast udgift, I måske ikke tænker over lige med det første, er forsikring. Barnet skal have en ulykkesforsikring, hvis ikke tidligere, så når det skal i institution. Det sikrer, at I får udbetalt en sum penge, hvis jeres barn kommer til skade. Ulykkesforsikringen koster i omegnen af 50-100 kroner om måneden.

Læs også: Sådan skyder du genvej på forsikringsmarkedet

Hertil kommer el-, vand- og varmeregningen, som stiger lidt, nu I er tre i hjemmet. Opvaskemaskinen og vaskemaskinen kører lidt mere, I bruger ekstra vand på at bade den lille, og måske skruer I lidt ekstra op for radiatoren, så jeres barn kan kravle rundt på gulvet uden ti lag tøj. Det kan endda være, at I flytter til en større bolig for at få plads til den voksende familie, og dermed stiger prisen på husleje også.

Måske har I tænkt på at starte en opsparing, til når jeres søn eller datter engang skal flytte hjemmefra. Beløbet bestemmer I selv, men det vil også være en del af de faste månedlige betalinger, nu I har et barn.

Bleer og babymos - ekstra løbende udgifter

I det daglige vil I opdage, at I hele tiden står og mangler dit eller dat til jeres barn. Den ene dag køber I bleer, den næste dag er det nye sutter, og den tredje dag køber I ekstra grøntsager til babymos. Jeres forbrug vil løbende stige i takt med, at jeres barn vokser og bliver ældre.

Ifølge Rockwool Fondens undersøgelse bruger en familie med et barn cirka 10.000 kroner om året alene på madvarer til barnet. Altså cirka 850 kroner om måneden. I barnets første år er det dog kun cirka det halve, I hvert fald hvis mor ammer.

Børnepenge og færre byture - penge i kassen

Det kan godt lyde som mange penge, I skal finde, for at brødføde det nye familiemedlem. Heldigvis kan I se frem til, at der faktisk også går lidt ind i på kontoen.

I Danmark er vi så heldige, at staten hjælper os med at have råd til at få børn. Hvert kvartal vil I fremover få udbetalt børnepenge. I 2017 er det 4491 kroner for et barn mellem nul og to år, I får udbetalt hver tredje måned. Altså 17.964 kroner på et år. Hvis I vel at mærke ikke tjener mere end 732.900 kroner om året hver især.

Og så er der de penge, I sparer, fordi I går mindre på café, til frisøren eller køber knap så meget tøj. Tiden og jeres overskud går i stedet med at passe jeres øjesten, og derfor bruger I helt naturligt færre penge på selvforkælelse.

Vil I gerne blive helt skarpe på, hvor mange penge, der går ind og ud af jeres konti, når det handler om den lille ny? Prøv Spiirs app, hvor I kan kategorisere alle poster, der har med jeres barn at gøre under ‘babyudstyr’. Eller 'tag' alle poster, der handler om jeres barn med eksempelvis #Lillemy. På den måde får I lynhurtigt og automatisk overblik over, hvad det egentlig koster jer at have et barn.

Kilder:

• Rockwool Fondens undersøgelse: Forældres brug af tid og penge på børn
• Gode råd til børnefamilier fra Penge- og pensionspanelet