Skattekort. Frikort. Hovedkort. Bikort. Hvad er hvad? Er det en fysisk lap papir, du skal aflevere på skattekontoret eller digitale oplysninger, din arbejdsplads selv henter? Og hvornår skal du bruge hvilket kort? Forvirringen er total.

Helt basalt er skattekortet den samlede betegnelse for frikort, hovedkort og bikort. I gamle dage fik du tilsendt et fysisk skattekort, men i dag er kortet blevet digitaliseret. Du kan derfor finde kortet på Skats hjemmeside under din forskudsopgørelse.

Selvom Skat er en vigtig del af danskernes privatøkonomi, er det langt fra sikkert, at du er bedste venner med din forskuds- og årsopgørelse, og hvornår du skal gøre brug af frikortet, hovedkortet og bikortet.

Har du svært ved at finde hoved og hale i skattekortet? Bare rolig, hjælpen er nær. Her guider Spiir dig gennem forskellen på de forskellige typer af skattekort, og hvordan du bruger skattekortet rigtigt, så du undgår at få smæk af skattefar.

Personfradrag - a hva’ for noget?

Inden vi kommer til forskellen på de forskellige typer af skattekort, skal du først forstå, hvad et personfradrag er. Personfradraget, eller bundfradraget (det er det samme), er nemlig et beløb, du hvert år må tjene uden at skulle betale skat af det. Altså en slags skatterabat.

Satserne for personfradraget ændrer sig fra år til år. I 2019 har du, hvis du er under 18, et årligt personfradrag på 35.300 kroner før skat. Er du over 18 år, er dit årlige personfradrag på 46.200 kroner før skat. Det vil sige, at de første 35.300 eller 46.200 kroner, du tjener, ryger direkte ned i din lomme. Du skal først betale Skat af de penge, du tjener ud over de beløb. Skat indregner helt automatisk dit personfradrag, når din skat bliver beregnet.

Trækprocent - så meget betaler du i skat

Det var personfradrag. Så er der lige det med trækprocent og AM-bidrag. Det skal du også forstå, inden vi når til skattekortet.

Trækprocenten er en procentdel af det, du tjener. Og denne procentdel betaler du i skat. For de fleste danskere ligger trækprocenten omkring 37% (og for folk der tjener rigtig mange penge op mod 53%). Tjener du så lidt, at du kan bruge frikortet, betaler du ikke skat, og din trækprocent er derfor 0%. Mere om det i næste afsnit.

Du kan se din trækprocent på din forskudsopgørelse på Skats hjemmeside.

AM-bidrag - 8% du også skal betale

Ud over skat betaler alle danskere, der har et job, også AM-bidrag. Altså arbejdsmarkedsbidrag. AM-bidraget er på 8% af din løn, og pengene går til de udgifter, staten har til dagpenge, efteruddannelse, orlov, aktivering og anden uddannelse. Det er altså penge, der eksempelvis kommer dig til gode, når du tager en uddannelse, eller hvis du bliver arbejdsløs og skal på kontanthjælp eller dagpenge.

Er du på SU, betaler du imidlertid ikke AM-bidrag, fordi overførselsindkomster ikke tæller med. Af samme grund betaler du heller ikke de 8% arbejdsmarkedsbidrag, hvis du er på pension, kontanthjælp eller dagpenge.

Så langt, så godt. Nu til de forskellige skattekort.

Når du skal finde ud af, om du skal have fat i et frikort, et hovedkort eller et bikort, skal du kigge på, hvor mange penge, du tjener om året. Det har nemlig betydning for, om du skal bruge det ene eller det andet kort.

Frikort - til dig med en lav indtægt

Du arbejder som flaskedreng 5 timer om ugen ved siden af din skolegang. Den flade halvtredser, du får i timen bliver i længden ikke til noget, der rammer de 35.300, du har i personfradrag. Derfor skal du bruge dit frikort, for du er nemlig så heldig, at du skal betale 0 kroner i skat.

Det samme gælder for dig over 18 år, som modtager hjemmeboende SU. Hvis du bor under samme tag som mor og far, mens du arbejder på at få studenterhuen på hovedet, får du 934 kroner i SU om måneden plus eventuelle tillæg. Årligt kommer du derfor ikke i nærheden af de 46.200 kroner, dit personfradrag lyder på, og du skal derfor bruge frikortet.

Det vil altså sige, at hvis du tjener mindre, end hvad dit personfradrag lyder på, så slipper du for at betale skat. Du skal blot huske at hive fat i frikortet, for når din arbejdsgiver regner løn ud fra det, så betaler du ikke skat.

Du går dog ikke helt fri af skattesystemet, for du skal stadig betale AM-bidrag, hvis du har et arbejde ved siden af skolen eller studiet. Det vil sige, at 8% af din løn går til staten og det danske samfund.

Ender du mod al forventning med at tjene mere end dit årlige personfradrag? Så trækker din chef automatisk skat af de penge, du tjener ud over 35.300 eller 46.200 kroner, med den trækprocent, som er anført på din forskudsopgørelse.

Når året er omme, får du automatisk et nyt frikort, med mindre du er blevet en moneymaker og begynder at tjene flere knaster. Så skal du i stedet bruge hoved- og bikortet.

Hovedkortet - til dig med én hovedindtægt

Har du et fuldtidsjob med en klassisk arbejdsuge på 37 timer? Er du flyttet til storbyen for at studere, og modtager du derfor udeboende SU? Arbejder du på deltid ved siden af studiet for at få råd til byture, caffe latte og nyt tøj? Eller forventer du bare at have en indtægt på mere end dit personfradrag på 46.200 kroner? Så skal du have fat i hovedkortet.

Hovedkortet bruges til din hovedindtægt. Altså det job, hvor du tjener mest. Hvis du har mere end ét job, skal du også have fat i bikortet. Når du bruger hovedkortet, betaler du kun skat af det beløb, som er større end dit fradrag. Det vil sige alle de penge, du tjener på et år ud over 46.200 kroner.

Hovedkortet fordeler automatisk dit personfradrag jævnt ud på hele året, så du ikke risikerer at få din udbetaling med skatterabat i nogle måneder, og helt uden rabat sidst på året.

Bikort - til dig med flere beskæftigelser

Har du flere indtægter, eksempelvis både fra SU og en arbejdsgiver, må du også have fat i bikortet.

Bikortet skal du bruge, hvis du har sekundære indtægter. Det kan eksempelvis være et job ved siden af din SU, eller hvis du har to jobs. Din primære indtægt vil automatisk knytte sig til hovedkortet. For eksempel SU’en, mens alt hvad du tjener derudover vil køre over bikortet.

Har du ved siden af studiet et eller måske endda flere studiejobs, hvor du er heldig at tjene lidt ekstra til dit stramme studiebudget, vil din(e) arbejdsgiver(e) bruge dit bikort. På bikortet bliver der trukket skat af al din indkomst.

Brug hoved- og bikortet rigtigt og undgå skattesmæk

Har du svært ved at overskue alt det dér skattehalløj, og er du ikke helt sikker på, om din arbejdsgiver trækker løn fra hovedkortet eller bikortet? Så er det nu, du skal spidse ører, hvis du vil undgå at betale en stor sjat penge tilbage i skat.

Fordi du kun har ét årligt personfradrag, kan du kun bruge dit hovedkort én gang. Det vil sige, at hvis du har to jobs og bruger dit hovedkort begge steder, så kommer du til at trække dit personfradrag to gange: 2 x 46.200 kroner, hvis du er over 18 år.

På den måde kommer du til at betale for lidt i skat. Det er rart i løbet af året, hvor du har flere penge, at gøre med. Men når din årsopgørelse rammer, vil du skulle betale et grumt beløb tilbage i skat - vi snakker op mod 16.000 kroner. Så husk at give din chef besked om, at det er bikortet, han skal bruge, når du er på SU, eller hvis du har to jobs og kan bruge bikortet det ene sted.

Når du skal ansættes, og du giver din arbejdsgiver dine kontooplysninger, bliver du ofte spurgt, om hoved- eller bikortet skal tages i brug. Hvis ikke, er det dit eget ansvar at få din udbetaling knyttet til det rigtige skattekort.

Er du blevet lidt klogere? Skat har selv lavet en fremragende illustration af, hvordan du skal forstå dit skattekort, som kan give dig endnu mere viden, så du kan blive dus med dit skattekort.