Budgetskema
Guide: Lær at lægge budget trin for trin
Går din konto i minus måned efter måned? Bliver du økonomisk udfordret, når regninger tikker ind? Eller har du svært ved at holde styr på, hvad du faktisk bruger dine penge på?
Det er altsammen gode grunde til at starte et budget.
Læg budget med Spiir
Hvis du ikke allerede har en bruger i Spiir, er det et godt tidspunkt at oprette en, fordi Spiir er et godt redskab at lægge budget med.
Spiir organiserer dine indtægter og udgifter automatisk med lidt hjælp fra dig. På den måde kan du nemt se, hvad du tjener, og hvad du bruger dine penge på.
Spiir har samtidig en budgetfunktion, som automatisk samler dine indtægter og udgifter. Det eneste du skal gøre, er at hjælpe budgettet lidt i gang og løbende rette det til.
Giv budgettet tid
Det er ikke raketvidenskab at få styr på din økonomi med et budget. Alligevel kan det være uoverskueligt at få hul på, når du skal lægge budget første gang.
Med et budget får du overblik og bedre styr på dine penge. Det kan spare dig for bekymringer om røde tal på kontoen og hjælpe dig med at nå i mål med dine drømme om en ny computer eller en rejse til Australien.
Har du mod på det, så lad os komme i gang med det samme!
Men først skal du vide, at det tager tid at blive fortrolig med et budget. Vær tålmodig og regn ikke med, at det virker fra day one. Et budget skal løbende holdes ved lige, og som med så meget andet, bliver du bedre til at bruge det, ved at du arbejder med det.
1. Få overblik over dine indtægter
Start med at lave en liste over, hvad du har af indtægter hver måned. Det vil sige løn, feriepenge, pension, boligsikring, SU, børnepenge, andre offentlige ydelser og indtægter.
Det kan være, du tjener mere nogle måneder end andre. Udregn derfor et gennemsnit per måned eller gå med beløbet den måned, du tjener mindst.
I Spiir finder du en oversigt over dine indtægter ved at trykke på budget-knappen og vælge 'indkomst'. Ret eventuelt tallene i Spiir til, så det passer med dine tal.
Læs også: Vores madplan fjerner lortesituationer i supermarkedet
2. Opgør dine faste regninger
Find nu ud af, hvad du betaler af faste regninger i løbet af et år. Husleje, el, vand og varme, telefonabonnement, tv-pakke, forsikringer, licens, kontingenter, afdrag på lån og lignende. Altså alle de udgifter der er tilbagevendende.
I dit budget på Spiir kan du holde styr på disse udgifter under menupunktet 'regninger'.
3. Find ud af hvad du løbende bruger
Hvor de to forrige punkter er forholdsvis simple at få overblik over, kan det være svært at få overblik over dit løbende forbrug.
Det er penge brugt på mad, medicin, frisør, tøj, gaver, sport, hobby, rejser, møbler, koncerter og så videre.
Du kan dog få en god pejling på, hvor meget du bruger på de enkelte områder med en bruger i Spiir. Spiir kategoriserer automatisk dine udgifter. Du kan således se, hvad du bruger på kategorier som ferier, cafebesøg, indkøb af elektronik, mad og meget mere.
Alternativt kan du selv gemme bonner eller printe et udtræk for dine bankkonti og samle dit forbrug i forskellige bunker, der giver mening for dig.
Læs også: Fokus på dit daglige forbrug sparer dig penge
Husk også at tage højde for uforudsete udgifter som eksempelvis bilreparationer, en rodbehandling ved tandlægen, køb af ny computer fordi den gamle gik i stykker eller lignende.
Udregn et gennemsnit for dit løbende forbrug per måned.
4. Træk udgifter fra indtægter
Når du har overblik over dine indkomster, faste regninger og løbende forbrug, skal du trække udgifterne fra indtægterne.
Ender du med et plus og har penge til overs, er der plads i dit budget til uforudsete udgifter eller til at lave en opsparing.
Ender du med et minus, bruger du flere penge, end du faktisk har at gøre med. Du bliver derfor nødt til at kigge på, hvilke udgifter der er unødvendige, for at du kan mindske dit forbrug.
I dit Spiir-budget kan du automatisk se, om du bruger flere penge, end du har (røde tal), eller om du holder dig inden for dit budget (grønne tal). Tjek det i menupunktet ‘resultat’.
Samtidig giver Spiir dig overblik over, hvad du bruger dine penge på. På den måde skulle du helst nemt kunne overskue, hvor du bruger for meget og rette op, så dit budget er i balance.
Styr uden om triste forbrugsvaner med dit budget
Når du har oprettet dit budget, skal du løbende tjekke op på dine tal. Ændrer din løn sig, skal budgettet rettes til. Det samme gælder, hvis forsikringssummen bliver forhøjet, du stopper med at gå til fodbold og ikke længere betaler kontingent og så videre.
Ændringer i dine tal betyder, at du skal regulere dit forbrug efter det nye beløb, du har til rådighed til dit løbende forbrug.
Det handler ofte om vaner, hvis du har et overforbrug, og de kan være svære at bryde. Måske går du altid til den dyreste frisør i byen, har hang til de nyeste teknologiske gadgets eller køber altid mad i kantinen.
Prøv at kigge kritisk på dit forbrug og find steder at skære ned.
Relaterede indlæg
Studieliv, Familieliv, Sparetips, Pengevaner
Sparetip: Bliv bevidst om dit dataforbrug og vælg det rette mobilabonnement
Få et samlet overblik over alt det du behøver at vide, før du vælger dit mobilabonnement.
Sparetips, Pengevaner, Familieliv
Spiir anbefaler: 5 lyd- og e-bøger til dig, som ønsker at ændre forbrugsvaner.
Få tips, motivation og meget mere med disse 5 disse bøger 🎧
Sparetips, Pengevaner, Familieliv
Spiir anbefaler: 7 lyd- og e-bøger om penge, forbrug og økonomi, der er guld værd
Få inspiration til sparetips, investeringer og meget mere med disse bøger 🎧