Budgetskema

Få sikker succes med dit budget i 2015

Vivienne Bruun 07-01-2015

Har du læst side op og side ned om budgetter? Har du oprettet og slettet 5 excelark over det seneste år? Har du, trods stor indsats, alligevel manglet penge til en overraskende regning? Er du træt af det? Få svaret på, hvorfor dit budget ikke holder!

Det er ikke særlig svært at lave et budget - det er temmelig svært at overholde et!

Læs også: Slås du også med dit budget?

“En særlig grund til at budgetter ikke holder, er, at folk glemmer de regninger, som dukker op i løbet af året. Fx betalinger til diverse forsikringer; de kommer ofte i løbet af året og det er store beløb, som folk glemmer at få med på månedsbudgettet.” Fortæller Rune Mai, som er direktør i Spiir.

Her går det galt

Hvis man opretter en budgetkonto, skal man hver måned overføre et fast beløb til den. Dét beløb dækker de månedlige faste udgifter såsom husleje og telefonregning. Samtidig er budgetkontoen en slags opsparing til de regninger, som kommer 1 eller 2 gange om året. Derfor kan man ikke nøjes med at lægge de månedlige regninger sammen, man skal huske alle regninger og dividere deres beløb med det antal måneder der går inden den pågældende regning skal betales.

“Og så er udfordringen ellers at holde fingrene fra budgetkontoen! Og det kan være lettere sagt en gjort” smiler Rune Mai.

Det hele på et sølvfad

Den ovenstående udregning af månedsbudgettet er magen til den, som websystemet Spiir anvender. Tjenesten er gratis og udviklet af bl.a. Rune Mai.

“Vi ville gøre det muligt for danskerne at kende deres forbrug til punkt og prikke, eller i det omfang de synes. Og derved hjælpe dem til at afvikle gæld, eller endnu bedre: undgå at sætte sig i gæld, som mange studerende desværre ser sig nødsaget til” fortæller Rune Mai om stiftelsen.

På spiir kan du indlæse det seneste års forbrug fra din netbank, og så genkender systemet, hvilke udgifter der er til regninger og hvilke der er indkomst. Fra den viden danner spiir et inteligent budget, hvor den netop deler alle faste udgifter op, og finder dét beløb til dig, som skal sættes over på en budgetkonto hver måned, så du altid ved du har penge til regningerne.

Prøv det personlige og intelligente budgetskema i dag.

Har du hørt om vores app?

Med Spiir har det aldrig været nemmere at få overblik over dine penge og forbrug. Appen klarer automatisk tallene for dig, så du altid er på toppen af din økonomi.