Kender du det, at du forelsker dig i den nyeste, fedeste gadget og bare ikke kan lade være med at købe den? Shopping og især den impulsive af slagsen er årsag til en del lommesmerter men selvfølgelig også glæde over gode køb.

Vi har spurgt tre eksperter fra Spiirs ekspertpanel, Speakers’ Corner, om gode råd til, hvordan du bedst muligt forbereder dig på en shoppingtur, der ikke tager livet af dit betalingskort. Eksperterne er:

• Susanne Arvad, direktør og ejer, Arvad Finanshus
• Jesper Clement, lektor, designer og ph.d. i forbrugeradfærd, Copenhagen Business School
• Desirée Kjær Ballegaard, stifter, direktør og finansiel rådgiver, Financial Confidence

1 Hvordan undgår man at falde for butikkernes salgstricks?

Susanne Arvad: “Undgå at besøge butikkerne ofte. Det vil sige såvel de fysiske som dem på nettet. Og lad dig ikke friste af udsalg og slogans som køb tre og betal for to, eller køb to og få den billigste gratis. Butikkerne gør det dels for at få dig til at købe mere og få gamle varer væk fra lageret. Vær stolt af dig selv når du ikke lader dig friste, for butikkerne forsøger med alle kneb, og bruger i øvrigt mange penge på det, og de fleste forbrugere falder for fristelsen mere end én gang.”

Jesper Clement: “Det er ikke første gang, at jeg hører ordet ‘salgstricks’, som kunne tyde på, at vi havde med nogle snu og udspekulerede mennesker at gøre. Faktisk bygger meget af den viden, der ligger bag det, der betegnes som salgstricks, på simple erfaringer med, hvad der tidligere har virket. Eller sagt med andre ord: Det, som forbrugerne faldt for i går, er også det, butikkerne benytter sig af i dag, og sikkert også i morgen. Så salgstricks kommer altså af vores egen adfærd, som bygger på simple beslutningsprocesser i den menneskelige hjerne. Som menneske søger du hele tiden at opleve noget godt, for det sætter belønningssystemet i gang i hjernen. Samtidig vil du gerne spare på energien i hjernen, så når du oplever, at et godt tilbud eller en særlig indbydende vare ligger lige foran dig, så er du tilbøjelig til at slå til.”

Desirée Kjær Ballegaard: “Først og fremmest: Hold hovedet koldt, når du er ude at shoppe, og hold dig til det, du har planlagt at købe. Tag eventuelt kun det beløb med, som du kan og vil bruge. Gem også gerne dankortet så langt ned i tasken som muligt, så du gør det besværligt for dig selv at finde det frem igen. På den måde tvinger du dig selv til at tænke en ekstra gang over, om det nu virkelig er nødvendigt at erhverve dig de ‘ekstra par sko’ til samlingen.”

2 Hvordan kan man undgå for meget impuls-shopping?

Susanne Arvad: “Det er en god ide at planlægge, hvornår man ‘må’ shoppe. Det vil sige, at man lægger et budget for sin shopping, som både indeholder beløb og tidspunkt(er). Endvidere er det en rigtig god ide at leve efter en regel, der lyder, at hvis noget eksempelvis koster over 500 kroner, så må man aldrig købe det, lige når man ser det. Det viser sig ofte, at hvis man eksempelvis venter 14 dage med at købe, så er behovet for købet forsvundet. Hvis vi taler om køb af tøj, så kan det også være en god regel, at man enten skal sælge, give til en ven eller smide det antal stykker tøj ud, som man ønsker at anskaffe. Det vil sige, at hvis du vil have en ny vinterfrakke, så kræver det, at du samtidig går af med den gamle. Hvis det viser sig, at du synes, den gamle er for god til at gå af med, så betyder det samtidig, at du ikke behøver at købe en ny. Taler vi om mad, så lav en madplan og tag maksimalt ud at handle én gang om ugen. Handl eventuelt ind via nettet. For så kan du bedre undgå impulskøb, ligesom det er nemmere at tjekke køleskabet for mulige rester, du kan bruge til madlavningen i løbet af den uge, du køber ind til. Sidst men ikke mindst så lad nogle gange dit kort (og mobilepay) blive hjemme, så er det nemmere at undgå impulskøb.”

Jesper Clement: “I forlængelse af det første spørgsmål, så er svaret på at undgå impulskøb eller lade sig falde for ‘salgstricks’ det samme: sæt hastigheden ned. Vores hjerne har nemlig også en mekanisme, der gør, at hvis vi overvejer et køb en ekstra gang, så er vi også i stand til at slå bremseklodserne i. Det er derfor, jeg ikke bare går ind til en bilforhandler og køber en ny bil, bare fordi jeg synes, at farven eller designet er uimodståeligt. Denne evne foregår i den del af hjernen, der også er med til at give os vores personlighed. Dermed har jeg også sagt, at nogle er bedre til at slå bremseklodserne i, mens andre er mere tilbøjelige til at foretage et impulskøb. Det er dog meget afhængig af den situation, du befinder dig i, og det gælder både den fysiske og den mentale. Altså nogle er mere tilbøjelige til at impulsshoppe i nogle butikker end andre, og nogle er mere tilbøjelige til at impulsshoppe i særlige situationer. Det er der rigtig mange af os, der oplever nu og da. Men som sagt, en lavere hastighed kan få dig til at tænke dig om, og dermed kan du undgå nogle af de impulskøb, du måske ellers ville have begået.”

Desirée Kjær Ballegaard: “Mit bedste råd er at du holder dig til en indkøbsseddel, når du er ude. Ved at planlægge dine indkøb ud fra dine reelle behov minimerer du risikoen for at blive fristet og dermed ende med impulsshopping. Alternativt kan du forsøge helt og aldeles at holde dig væk fra de steder, hvor du ved, du kan blive fristet.”

3 Hvordan ved man, om man er ved at gøre sig et godt eller et dårligt køb?

Susanne Arvad: “Inden man gør et køb bør man altid tjekke markedet godt og grundigt. For så kan man sikre at såvel produktet og prisen er den rigtige. Hvis der er tale om et køb over 500 kroner, bør du herefter forsøge at presse prisen yderligere ned. Husk til sidst at overveje købet i 1-2 uger, så du sikrer dig, at det stadig er et godt køb.”

Jesper Clement: “Det er vist meget afhængigt af, hvem du er. Men set ud fra et evolutionært perspektiv, så vil mange små glade oplevelser være bedre end én stor. Vores hjerne vil nemlig gerne opleve gode ting hele tiden, og hvis ikke der er forskel på hvor længe oplevelsen varer, så er mange bedre end én oplevelse. Du skal dog være opmærksom på, at det er forventningen om at gøre et godt køb, der giver mere glæde i hjernen end selve købet. Så et godt råd kunne være at planlægge dine impulskøb.”

Desirée Kjær Ballegaard: “Hav din sunde fornuft med dig og følg din mavefornemmelse. Undersøg markedet, inden du køber det, du gerne vil have, og sammenlign priserne hos de forskellige udbydere - især hvis det gælder større og/eller mere omkostningstunge køb. Sørg derfor for, at du altid får den bedste pris. Google dig lidt frem, og vent eventuelt til et tidspunkt, hvor det kommer på tilbud. De fleste forretninger holder løbende udsalg eller andre events, hvortil man kan gøre et godt køb - hvis du altså kan vente og ikke skal bruge det her og nu.”

4 Er det bedre at spare op til et større køb end at impulsshoppe en masse småting?

Susanne Arvad: “Opsparing er sundt, og det er vigtigt, at man laver en opsparing, og at det bliver en vane. Mange bruger mere, end de tjener, og det giver en masse udfordringer. Så gør dig selv den tjeneste at oprette en konto eller flere med en fast overførsel. Eksempelvis en feriekonto, en gavekonto, en tøjkonto, en madkonto og så videre. Derudover kan du med fordel købe produkter, som holder deres værdi. Eksempelvis design og klassiske ting, som du kan sælge igen og opnå en god pris på, hvis du har behandlet varen godt. Spar op og køb få værdifulde ting i stedet for en masse ligegyldige småting.”

Jesper Clement: “Igen må svaret være at sætte hastigheden ned. Men hvis du vil undgå den ubehagelige tanke om, at du nok alligevel ikke skulle have købt, hvad du lige har købt, så undgå rationelle efterkalkulationer som eksempelvis at sammenligne priser. Derved bliver du ved med at forholde dig emotionelt til dit køb, og du vil kunne nyde glæden uden forstyrrende tanker. Der er ikke noget mere irriterende end at se det, du lige har købt, til en lavere pris 500 meter længere nede ad gaden. Heldigvis har du ofte mulighed for at gå tilbage og bytte, men prøv at overveje; hvornår har du egentlig byttet en vare, fordi du fandt en bedre pris, og hvad var argumenterne for ikke at gøre det. Sikkert en masse andre rationelle argumenter, som: jeg gider ikke gå tilbage og bruge en halv time for at spare 25 kroner. Det er interessant, hvor ‘ufornuftigt’ vores fornuft ofte opfører sig.”

Desirée Kjær Ballegaard: “Generelt skal man være varsom med impulsshopping. Man skal lige stoppe op og spørge sig selv, om denne ting virkelig er noget, man nu også har brug for, så det potentielle impulskøb ikke bare ender bagerst i skabet for aldrig at blive brugt. Dernæst er en opsparing til eventuelle ønsker altid at foretrække, så du kan tillade sig at købe den nye computer, telefon, taske eller andet, du godt kunne tænke dig. Det bedste råd er derfor altid at tænke dig om en ekstra gang, inden du køber noget - er der tale om ‘vil have’-forbrugsgoder eller direkte nødvendigheder?”

Spørg fornuften og nyd suset

Vil du have det bedste ud af din shoppingtur, er der altså flere ting, du kan overveje, inden du farer afsted med hele din opsparing i lommen:

• Lav en indkøbsliste (så du ikke køber noget, du ikke har brug for)
• Research i forvejen (så du køber ting til en god pris)
• Planlæg et beløb at shoppe for (så du ikke bruger flere penge, end du har)
• Planlæg et tidspunkt for shoppeturen (så du mærker glæden ved at gå og se frem til dit indkøb)
• Sæt hastigheden ned (så du kan nå at overveje et køb - særligt ved ting over 500 kroner)
• Lad dine penge ligge derhjemme engang imellem eller hold dig væk fra butikkerne (så du helt undgår at bruge penge)

Start med et benspænd eller to? Måske det er nok, for at du kan holde lidt igen.

Husk på at grunden til at det er så fedt at bruge penge på et par nye sko, er ikke kun fordi, du står og mangler dem. Det er simpelthen fordi, at når du giver dig selv noget nyt, så sætter det belønningssystemet i gang i din hjerne. Du bliver simpelthen høj af de endorfiner, der bliver frigivet. Og den lykkerus vil du helt naturligt opsøge - igen og igen. Så helt at stoppe med at shoppe er alt for svært.

Har du besluttet dig for at købe noget lækkert, så prøv derfor, om du forinden kan hive fat i din fornuft, så du ikke helt hæmningsløst shopper løs. Men glem ikke at nyde suset, når du hiver dankortet op ad lommen og veksler dine penge til en omgang selvforkælelse.