Tal fra Nationalbanken viser, at danskerne sparer op som aldrig før. Efter en masse år med forbrugsfest har finanskrisen betydet, at danskerne i højere grad sikrer sig mod dårlige økonomiske tider. At starte en opsparing kræver imidlertid lidt arbejde.

Vi har derfor spurgt tre ekspert fra Speakers’ Corner, hvordan du kan gribe det an, hvis du går og drømmer om at starte en opsparing. De tre eksperter er:

• Christian Bjørnskov, Professor i økonomi og lykkeforsker, Aarhus Universitet
• Lone Eriksen, Økonomisk mentor, Primaliva
• Ann Lehmann Erichsen, Forbrugerøkonom, Nordea

1. Er det vigtigt at have en opsparing?

Christian Bjørnskov: “Ja, det er overraskende vigtigt. Det viser sig, at folk, uanset hvor meget eller lidt de tjener, er lykkeligere, når de har en vis opsparing. En del af grunden er, at umiddelbare problemer – vaskemaskinen går i stykker eller bilen skal have ny udstødning – derfor ikke vælter budgettet eller tvinger dig til at lave om på din hverdag. En anden del er sandsynligvis, at opsparingen også tillader dig være lidt mere spontan, fordi du typisk har mulighed for at spare op til noget særligt som eksempelvis en lang weekend i London. Det, du bruger sin opsparing på, kan dermed også gøre livet lettere og mere interessant.”

Lone Eriksen: “Der er flere grunde til, at det det er vigtigt at have en opsparing. Først og fremmest fordi, at du aldrig kommer i en situation, hvor du mangler penge til en uforudset udgift - men også fordi det rent psykologisk påvirker dig, at du har opsparing. Hvis du kun ser ‘røde tal’ i din netbank, vil du hele tiden føle dig i underskud økonomisk, og der er derfor ikke langt til tanken om at tage et lån.”

Ann Lehmann Erichsen: “Alle mennesker bør som minimum have en vis opsparing. I hverdagen er der mange udgifter, der kommer dumpende uden varsel, og har du ikke selv penge til at betale med, skal du ud at låne enten hos familie og venner, trække på din kassekredit eller optage et lån. Det koster ekstra at låne penge frem for at have dine egne. Hvis dit månedsbudget vælter, fordi du skal købe medicin, have repareret din cykel eller til et rutinetjek hos tandlægen, så kører du med for lille en margin i hverdagen, og så er du sårbar over for dårlige og dyre løsninger.”

2. Hvordan får man lettest taget hul på at starte en opsparing?

Christian Bjørnskov: “Det er et svært spørgsmål, fordi det handler om at tage sig sammen. Men det er alt andet lige lettere at starte en opsparing, hvis du har fået en uventet gevinst, som en julebonus, overskydende skat tilbage eller andet.”

Lone Eriksen: “Du kan starte med at sætte 50 kroner ind på en konto og lave en overførsel til denne konto hver måned. Hvis du absolut ikke kan finde pengene, så vil jeg anbefale dig at gå dit forbrug for de sidste 3 måneder igennem og forholde dig til, om dine udgifter er need-to-have eller nice-to-have. Du finder med garanti udgifter i nice-to-have kategorien, du nemt kan undvære og til gengæld bruge til at sætte ind på en opsparing. Det kan eksempelvis være coffe-to-go, køb af gadgets, diverse spil og så videre, du kan skære lidt ned på.”

Ann Lehmann Erichsen: “Det nemmeste er at lægge et budget over indkomster og udgifter og så finde ud af, om du har nogle dyre vaner, som du kan skære ned eller væk - også selvom det gør ondt. Så kan du hver måned lægge en ny post ind i budgettet, som hedder opsparing. Det beløb skal du hver måned overføre til en hverdagsopsparing, allerede når løn, SU med mere går ind på din lønkonto.”

3. Hvordan undgår man at komme til at tage fra opsparingen til småindkøb?

Christian Bjørnskov: “At holde sig fra at tage af opsparingen til hverdagskøb er et spørgsmål om at lave aftaler med sig selv. En af de mere populære måder at holde de aftaler på, er at fortælle andre – venner og familie – om aftalen. Men det kan også være en hjælp at binde pengene en tid, eksempelvis ved at have dem stående på en separat konto.”

Lone Eriksen: “Ved at have et mål for, hvad du vil bruge din opsparing til. Og endnu vigtigere: at du ved, hvorfor det mål er vigtigt for dig. Hvis dit mål og dine værdier er stærke nok, vil det afholde dig fra at købe ‘tingel-tangel’. Hvis det ikke er, er det fordi du skal lave mere præcise mål og blive skarpere på dine værdier.”

Ann Lehmann Erichsen: “Meget nemt. Dankortet duer ikke til opsparingen.”

4. Kan det betale sig at have sin opsparing stående i banken, eller er det bedre at investere pengene

Christian Bjørnskov: “Du får altid mere ud af at investere pengene i stedet for at have dem stående i banken. Men det er for det meste den bedste ide at lade banken investere dem i en indeksfond eller lignende. Statistisk set får du mest for pengene til mindst risiko på den måde, og det gør rent psykologisk også, at du ikke behøver at bekymre dig hver dag, over hvordan det går med opsparingen.

Lone Eriksen: “Du får ingen rente i banken. Til gengæld koster det penge at investere. Så når du starter med at lave en opsparing vil du have pengene stående på en konto.”

Ann Lehmann Erichsen: “Hvis du kun har en hverdagsopsparing til uventede udgifter og lignende, skal du ikke investere pengene. Det vil gå op i omkostninger, når du skal have vekslet investeringen til kontanter. Med en hverdagsopsparing mener jeg, at du som et minimum sparer det op, der svarer til en hel netto månedsløn. Altså hvad du får ind på din konto alt i alt i løbet af en måned.”

Start i det små

At gemme penge til et senere tidspunkt er aldrig en dårlig ide. Det er bare lige det der med at få prioriteret det daglige forbrug, så der bliver plads til at spare nogle af pengene op.

Synes du, det er lettere sagt end gjort, så kan vi anbefale, at du kigger på dine forbrugsvaner i Spiirs app. På kort tid vil du opdage, hvad du bruger dine penge på og samtidig blive i stand til at prioritere anderledes.

Start i det små. 50 kroner om måneden til en opsparing er bedre end ingenting. Det er nemmere at skære en take-away pizza fra om måneden, end at droppe alle dine shoppevaner på én gang. Med tiden kan du øge beløbet. Og vupti. Før du ved af det, har du fået hul på en fin opsparing, der sparer dig for økonomiske hovedpiner.

Kilder:

• Danskernes forbrug og opsparing er fortsat påvirket af finanskrisen, Danmarks Nationalbank, juni 2017