Synes du, at reklamer er noget, fanden har skabt, eller elsker du at bladre gennem de glittede udsalgsmagasiner?

I dette indlæg deler Spiirs eksperter deres bedste tips til at navigere rundt i den overvældende jungle af reklamer og tilbud, du bliver udsat for hver eneste dag.

Eksperterne er:

• Rune Mai, Direktør og medejer, Spiir A/S
• Desirée Ballegaard, Stifter, direktør og finansiel rådgiver, Financial Confidence
• Ann Lehmann Erichsen, Forbrugerøkonom, Nordea

Fødselsdagstilbud, 2 for 1, gule udsalgsskilte, reklamer med fashionable kendte mennesker. Du støder på reklamer og tilbud overalt i din hverdag og bliver naturligt påvirket, uanset om du vil det eller ej.

Det kan være svært at modstå fristelsen for et godt slagtilbud. Men skal du overhovedet modstå dem? Eller er der nogle tommelfingerregler, du kan lære dig selv, så du nemmere kan beslutte dig for et ‘ja’ eller et ‘nej’, når Føtex har ti poser pasta til salg for 100 kroner, eller når Telia sælger den nyeste Samsung Galaxy til en fordelagtig pris? Spiirs eksperter guider dig.

Hvordan kan man sortere i reklamer og tilbud, så man ikke hele tiden bliver fristet til at købe?

Rune Mai: “Som udgangspunkt er det bedst at undgå indkøb, der udelukkende er baseret på reklamer. Mange reklamer har til formål at skabe et behov, som du måske ikke har i forvejen. Hvis du skal handle, så fokusér på at lære supermarkedets ‘billig’-dage at kende på eksempelvis mælk eller økologi. Hold også godt styr på hvilke dyre ting, du køber forholdsvist ofte, og hvis de er på tilbud, så slå til og køb en bunke. Jeg køber for eksempel pulverkaffe til min kæreste, når det er på tilbud.”

Desirée Ballegaard: “Studier har vist, at vi gennemsnitligt bliver udsat for op mod 10.000 reklamer og budskaber om dagen. Dette tal er stigende, fordi der kommer flere og flere kanaler, hvor vi som forbrugere befinder os, og hvor vores adfærd bliver brugt til digital markedsføring. Du vil, i et vist omfang, altid være påvirket, bevidst som ubevidst, når du skal købe ind eller shoppe. Det er derfor væsentligt at være opmærksom på, hvad der er reelle ‘need to have’ og ‘nice to have’-køb. Du kan med fordel prøve at blive klar over dine præferencer og undersøge, hvornår du nemmest blive fristet til et køb - og så bogstaveligt talt holde dig væk fra forretningerne i de situationer og lave noget andet, der er godt for dig.”

Studier har vist, at vi gennemsnitligt bliver udsat for op mod 10.000 reklamer og budskaber om dagen.

Ann Lehmann Erichsen: “Det bedste er slet ikke at se eller få reklamer. Du kan takke nej til reklamer med et mærkat på postkassen. Du kan jævnligt slette ‘cookies’ på din pc, så du slipper for at se reklamer for ting, du har søgt på for nylig. Afmeld også gerne alle nyhedsbreve, og lad endelig være med at sige ja tak til nye nyhedsbreve, når du køber varer på nettet. Ser du TV med reklamer, kan du optage programmerne i forvejen og så spole, når reklamerne kommer.”

Er det godt at reagere på nogle af butikkernes mange slagtilbud, eller skal man prøve at undgå dem?

Rune Mai: “Det kommer an på situationen. Du skal være bevidst omkring dit behov. Er det reelt set noget, du behøver at købe lige nu? Vær også kritisk over for tilbuddet. Mange gange sparer du måske kun to kroner ved mængdetilbud, så det kan sjældent betale sig.”

Desirée Ballegaard: “Hvis du søger noget specifikt (og det er noget, du reelt har brug for, og som ikke ‘bare bliver glemt’ eller lagt bagerst i skabet for aldrig at blive fundet frem igen), så er det helt klart at foretrække, hvis du kan spare nogle penge. De fleste forretninger holder jævnligt udsalg, har tilbud eller rabat på specifikke produkter, hvorfor det uden tvivl kan være en god idé at vente, holde øje og først købe det, du skal bruge, når det er nedsat - hvis du altså ikke står og skal bruge det her og nu. På den måde kan du spare en del penge i løbet af året på ‘need to have’-ting, og det er lige fra dagligvarer til større erhvervelser.”

Der er intet galt i at benytte tilbud, hvis du har brug for de varer, der er på tilbud.

Ann Lehmann Erichsen: “Der er intet galt i at benytte tilbud, hvis du har brug for de varer, der er på tilbud. Men sagen er, at du selv godt ved, hvornår det er tid til en ny fladskærm eller et par nye løbesko, og når det er aktuelt, kan du godt selv tjekke priser og tilbud. I det øjeblik du ser et tilbud, påvirker det din købelyst ved at ’vække’ den. Tilbudsreklamer er en slags ’vækkeur’, der sætter dit begær i gang, og grunden til at butikkerne bruger penge på reklamer er, at de virker.”

Hvordan kan man sikre sig, at man gør et godt køb, når man ser et tilbud, man umiddelbart synes er genialt?

Rune Mai: “Er det noget du har brug for? Måden du kan tjekke det på er, hvis du for eksempel ser et par super fede jeans på tilbud, så lad dem lige ligge og gå en tur - enten i butikken eller videre til andre butikker. Hvis du vender tilbage og stadig synes, de bare er det helt rigtige, så er det nok ikke et køb, du fortryder. Men der skal selvfølgelig være dækning på kontoen, hvis du vælger at købe jeansene. Også til regningen i morgen.”

Hvis du for eksempel ser et par super fede jeans på tilbud, så lad dem lige ligge og gå en tur.

Desirée Ballegaard: “Generelt er det en god idé kort at google, hvor du kan få den pågældende vare billigst for at sikre dig, at du får den bedste pris. Har du undersøgt dette og fundet frem til det bedste tilbud, så er det bare at slå til - hvis altså pengepungen tillader det, og det ellers er noget, du reelt skal bruge.”

Ann Lehmann Erichsen: “Du kan tjekke kvaliteten af et tilbud ved at holde det op mod søgninger på nettet. Kan du købe varen andre steder til samme pris eller endnu billigere? Eller er prisen en tak under det, som varen koster andre steder? For så er det et godt tilbud.”

Hvilke gode tricks har du til at gøre brug af tilbud på en velovervejet måde?

Rune Mai: “Jeg tjekker sjældent tilbudsaviser og lignende. Men hvis jeg eksempelvis ved, at min datter eller mine sønner mangler nyt tøj, så finder jeg ud af, om der er steder i byen med udsalg og går efter det. Jeg tjekker også nettet, og min kæreste tjekker genbrugs-appen Reshopper og den slags. Når jeg køber noget til mig selv, så bruger jeg en del tid på at researche og finder ofte steder på nettet, hvor jeg kan købe varen billigere end på tilbud i butikken. Adidas-sko er for eksempel ret billige i Tyskland, og spansk vin er billigere, hvis jeg køber det direkte fra Spanien.”

Desirée Ballegaard: “Når du er ude at shoppe eller blot surfer på nettet, kan det være en god idé at holde en lille pause. Gå en tur eller tag en kaffepause for at overveje og mærke efter en ekstra gang, om du nu virkelig også har brug for det, der var så nyt og skinnende, at det fangede dit øje. Dernæst kan du spørge dig selv, om du virkelig ville have købt varen, hvis ikke den havde været på tilbud. Hvis svaret er nej, så tænk dig én gang ekstra om, inden du kører dit kreditkort igennem maskinen. Der er ikke noget i vejen med at købe ‘nice-to-have’-produkter, hvis du bruger dem og har økonomisk råderum til det. Ligeledes er der heller ikke er noget i vejen med at forkæle dig selv en gang imellem - så længe der er en sund balance. Det er blot vigtigt at have refleksionen med dig og foretage ‘til-og-fra’-valg, så dine køb ikke bliver nogen, du aldrig kommer til at bruge.”

Tjek nettet for relevant information og produkttests, som kan have betydning for dit valg.

Ann Lehmann Erichsen: “Mit bedste råd er, at du tager dig god tid, før du beslutter dig om at købe noget. Brug eventuelt før-købs-tjeklisten til at blive helt sikker på, om du skal købe:

• Definer dit behov og din beløbsramme. Undersøg alt hvad du kan om varen (fx en ny vaskemaskine) eller ydelsen (fx et mobilabonnement eller en forsikring).
• Spørg gerne familie, kolleger eller venner om erfaringer med det, du skal købe.
• Tjek nettet for relevant information og produkttests, som kan have betydning for dit valg. Læs tests. De kan afsløre svagheder ved produkter. Jeg tjekker altid Bedst i test på nettet, inden jeg beslutter mig for køb og ender ofte med at købe en testvinder, som jeg ikke kendte i forvejen.“

Gåtur til ære for impulsshopperen

Eksperterne er altså enige om, at reklamer og tilbud er nyttige for dig, hvis du faktisk står og har brug for lige den vare, der kommer på tilbud. For så kan du spare penge på et køb, du alligevel skulle gøre.

De er dog også enige om, at før du køber noget som helst, er det en rigtig god idé at lægge ‘åh-jeg-skal-bare-have-den-ting-lige-nu’-tanken på hylden og gå en tur for at blive sikker på, om det nu også er det rette køb.

Som altid, når det handler om penge, er det bedste for dig at forsøge at handle mindre på impulser og mere på baggrund af research og overvejelser. Det lyder kedeligt. Ja. Men vil du helst have et par nye sko, der ligger og rådner op bagerst i skabet eller råd til at tage et smut på sushi-bar sidst på måneden? Det handler alt sammen om prioriteringer.

Her kan Spiir-appen være et godt redskab, fordi den kan fortælle dig, om de Ray Ban solbriller, du har set til halv pris, også er værd at købe lige nu. Eller om du har nok i solbrillerne derhjemme og faktisk har sat et forbrugsmål på ‘tøj, sko og accessories’, der er ved at koge over.

Reklamer og tilbud kan altså være nyttige, når du tænker strategisk. Hvornår er de nyttige for dig?