Speakers' Corner

Eksperternes råd: Sådan klipper du den økonomiske navlestreng

Karen Johanne Iversen 04-04-2019

Fyldt køleskab. Uforudset tandlægeregning. Studiebøger. Rejsekort.

Mange voksne børn får økonomisk støtte af deres forældre, selvom børnene for længst har pustet de 20 lys i lagkagen ud og er godt i gang med voksenlivet - uanset om de er flyttet hjemmefra eller ej.

Men hvad er konsekvenserne af at støtte sine voksne børn økonomisk, og hvordan lærer man som forældre at klippe den økonomiske navlestreng?

Vi har spurgt tre af vores eksperter:

Hvorfor yder mange forældre økonomisk støtte til deres voksne børn?

dankort

Louise Aggerstrøm Hansen: “Mange forældre vil give økonomisk støtte til deres børn, når de flytter hjemmefra, og det er især til fornuftige udgifter, såsom depositum til boligen, studiebøger og forsikringer, der er nødvendige, men som kan være svært for den unge selv at finde råderum til. Det kan være utroligt svært at skrabe de tre måneders husleje sammen, som et depositum typisk består af, hvis man er studerende, mens det i mange forældres økonomi er en langt mere overkommelig opgave. Og hvis det er dét, der gør forskellen på, om den unge har et sted at bo eller ej, så træder mange forældre gerne til. Når det så er sagt, så er det de færreste forældre, der eksempelvis giver løbende tilskud til huslejen. De fleste forældre mener, at den unge selv skal sørge for at den løbende økonomi til at hænge sammen, mens de gerne giver en håndsrækning til de større engangsudgifter.”

Susanne Arvad: “De fleste forældre ønsker det bedste for deres børn, og uanset alder så vil børn fortsat være børn.”

Ann Lehmann Erichsen: “Hver anden unge voksen får regninger betalt af deres forældre. For studerende er det 60 procent, mens det for unge, der ikke læser, er 36 procent. Sundhedsudgifter ligger på førstepladsen over regninger, som forældrene betaler. Når mange forældre støtter deres voksne børn økonomisk, skyldes det, at økonomien i de helt unge år er sårbar. En dyr tandlægeregning, medicin, nye briller, en ødelagt telefon er udgifter, som mange ikke har sparet op til. Det ved forældre, og derfor støtter de økonomisk, når der opstår den slags uheld i privatøkonomien, hvis de kan.”

Hvad er konsekvenserne af den økonomiske håndsrækning, forældrene giver deres voksne børn?

Louise Aggerstrøm Hansen: “Den positive konsekvens er, at man giver sit barn en tryg start på voksenlivet og sikrer den unge nogle gode rammer for sine studier. Samtidig kan det fjerne noget af den stress, der kan være forbundet med at stå økonomisk på egne ben. Det skal selvfølgelig ikke tage overhånd, så den økonomiske støtte fra forældrene gør den unge uengageret i sin egen økonomi. Det at få et husholdningsbudget til at hænge sammen, betale sine regninger til tiden, og ikke bruge over evne er helt afgørende at få lært, og helst inden man flytter hjemmefra. Det giver ikke en stærk økonomisk forståelse, hvis forældrene løbende træder til med en økonomisk saltvandsindsprøjtning, når man har købt for mange drinks i byen eller bare måtte have (endnu) en ny sommerjakke.”

Susanne Arvad: “Der findes mange forskellige økonomiske håndsrækninger. Jeg har kendskab til mange, som især støtter deres børn så længe, de er under uddannelse. Støtten går på, at de får gratis husleje, kost og lommepenge til tøj og leveomkostninger. Konsekvensen for forældrene er, at deres rådighedsbeløb bliver mindre. For børnene betyder det, at de kan fokusere på deres uddannelse og forhåbentlig opnå et bedre resultat og med ingen eller et lavere SU-lån. Hvis der er tale om børn, som har et arbejde, og som blot synes, det er nemmere eller hyggeligt at bo hjemme, så vil jeg anbefale at forældrene opkræver et passende beløb hver måned for at bo hjemme. Formålet er, at barnet får en forståelse for, at det koster penge at gå i bad, have lyset tæt og fylde køleskabet op.”

Ann Lehmann Erichsen: “Ser man på min måling af denne problemstilling, er det tydeligt, at forældre støtter økonomisk, når uheldet er ude. Jeg er sikker på, at forældre og voksne børn får en snak om det enkelte behov, når det opstår. Det er noget, de unge skal bede om, så der er ingen automatik i meget af den støtte, der ydes. Forældrene er dermed ikke pengeautomater, hvor man bare kan regne med, at de spytter penge ud helt automatisk, hver gang der er knas i økonomien. Konsekvensen af at forældre giver en håndsrækning er, at de unges gældssætning holdes i ro, og det er både godt for deres økonomi nu og på længere sigt. Samtidig lærer de også noget af det. For det er aldrig sjovt at gå tiggergang hos familien, så det gør unge kun, hvis det nærmest ikke kan undgås.”

Hvordan lærer man som forælder at klippe den økonomiske navlestreng?

Louise Aggerstrøm Hansen: “Det kan være en god idé som forældre at opstille konkrete mål for, hvornår man fjerner støtten, eksempelvis når den unge får sit første (studie)job, når uddannelsen er færdiggjort, eller hvis den unges økonomiske råderum når et vist niveau. Er man voksen nok til at have job, familie og bolig, så er man nok også voksen nok til at tage det fulde ansvar for sin økonomi. Men helt grundlæggende mener jeg, at man ikke skal være så bange for at sætte grænser for sine børn – heller ikke økonomisk. Det er trods alt en gave, man har givet dem, og derfor er det også helt op til en selv, hvor stor den skal være.”

Susanne Arvad: “Økonomi handler rigtig meget om adfærd, og ofte gentager billedet sig. Det vil sige: Har man selv fået økonomisk støtte som barn af forældrene, så gentager man dette som forældre overfor sine børn, såfremt man har denne mulighed. Udover en masse kærlighed, så er det vigtigt, at forældrene som en del af opdragelsen giver børnene en økonomisk forståelse. Har du lært dit barn at spare op, lave et budget, om SKAT og hvorfor de skal holde sig fra at optage hurtige kviklån? Hvis ikke, så kan det være svært at klippe den økonomiske navlestreng.”

Ann Lehmann Erichsen: “Min måling viser, at den økonomiske navlestreng ikke klippes fra den ene dag til den anden. I stedet bliver der længere og længere mellem de økonomiske håndsrækninger, jo ældre børnene bliver. Det giver sig selv. Unge som er uden job eller under uddannelse, får mere støtte end de unge, der har job. Forældrene ved godt, hvad de har gang i, når de støtter deres børn. Jeg tror ikke, forældre behøver lære at holde op med at støtte deres børn. Forældre gør det, hvis de finder det fornuftigt og nyttigt for deres voksne børn. Ellers smækker de kassen i.”

Konklusion: Opstil konkrete mål og husk den økonomiske opdragelse

Eksperterne mener altså først og fremmest, at den økonomiske navlestreng ikke klippes fra den ene dag til den anden, og at man som forældre ikke nødvendigvis skal holde op med at støtte sine voksne børn.

Fordelen ved at støtte sine voksne børn økonomisk er nemlig, at de unge får en tryg start på voksenlivet, og at man som forældre sikrer de unge nogle gode rammer for deres studier.

Vil man som forældre alligevel gerne skære ned på de økonomiske håndsrækninger, foreslår eksperterne, at man opstiller konkrete mål for, hvornår man fjerner støtten, og at forældrene som en del af opdragelsen giver deres børn en god økonomisk forståelse, så de lærer at stå på egne ben, når de ikke længere får økonomisk støtte hjemmefra.

Er du klar til at klippe den økonomiske navlestreng til dit barn? Valget er op til dig 💚

Har du hørt om vores app?

Med Spiir har det aldrig været nemmere at få overblik over dine penge og forbrug. Appen klarer automatisk tallene for dig, så du altid er på toppen af din økonomi.