Det starter med et smil. En flygtig berøring. Et kys.

Så dates. En tandbørste på den andens badeværelse. Fælles lejlighed. Sofa. Bil. Barn.

Men hvad med pengene? Hvornår er de fælles, og hvordan sørger I for ikke at rage uklar på grund af ‘cool cash’?

Det har vores dygtige ekspertpanel et bud på. Eksperterne i denne udgave af Spiirs Speakers’ Corner er:

• Ann Lehmann Erichsen, forbrugerøkonom, Nordea
• Christian Bjørnskov, professor i økonomi og lykkeforsker, Aarhus Universitet
• Susanne Arvad, direktør og ejer, Arvad Finanshus

Læs med og find ud af, hvad fordelene ved fællesøkonomi er, om I skal dele jeres regninger 50/50, og hvordan I undgår skænderier om jeres fælles skejser.

Hvornår giver det mening at få fællesøkonomi i et forhold?

Ann Lehmann Erichsen: “Det giver mening at etablere fælles hverdagsøkonomi, hvis I flytter sammen. Er I sammen, men bor hver for sig, kan I nemmere aftale udgiftsfordelingen fra gang til gang, alt efter hvad I laver sammen. Men det duer ikke i hverdagen”.

Christian Bjørnskov: “For at have fællesøkonomi må I naturligvis først stole på, at ingen af jer vil snyde den anden, og at I faktisk kan styre jer. Med andre ord kan I godt være i et fast og godt parforhold, men uden at have fællesøkonomi, hvis en af jer har et spilleproblem eller andre problemer med at styre pengene.

Fællesøkonomi giver mening, hvis I som par ønsker at gøre en fælles investering eller et større køb.

Derudover er det værd at overveje, om der er skattefordele ved at have fællesøkonomi, eller om fordelene er større ved at bevare separate konti og separat økonomi. Skattefordele er dog først et virkeligt emne, hvis I overvejer at blive gift”.

Susanne Arvad: “Fællesøkonomi giver mening, hvis I som par ønsker at gøre en fælles investering eller et større køb. Det kan eksempelvis være en bolig, en bil eller beslutningen om at få et fælles barn”.

Når man vælger at få fællesøkonomi, hvilke emner er så vigtige at tale igennem forinden?

Ann Lehmann Erichsen: “Som udgangspunkt skal I sætte jer ned sammen og lave et budget over alle de faste udgifter og lave et overslag over de variable udgifter.

Derefter må I finde ud af, hvilke poster i budgettet, der er ’fælles’ og skal deles, og hvilke der er private. Hvis I for eksempel køber frokost i kantinen, på jobbet eller på studiet, er det, i min verden, ikke en fællesudgift. Men det kan der være flere holdninger til. Der skal i alle tilfælde være luft i økonomien, så I hver især har jeres ’egne penge’, I ikke skal gøres regnskab for.

Det næste, I skal tænke på, er, hvordan I deler de fælles udgifter. Skal det være 50/50, eller skal de skævdeles for at være fair, fordi der eksempelvis er stor forskel på jeres indkomster og formueforhold?”.

En fælles økonomi handler ikke blot om at dele udgifter, men også om at have en fælles forståelse for, hvad der er rimelige udgifter.

Christian Bjørnskov: “Det er helt centralt at være enige om, hvad der er fælles udgifter og på hvilket niveau, de bør ligge. Et eksempel kan være, hvis I arbejder forskellige steder og betaler frokost fra den fælles konto. Hvis den ene af jer mener, at det er rigtigt at tage madpakke med, og den anden er tilbøjelig til at gå ud til frokost med kolleger, kan de meget forskellige udgifter hurtigt skabe konflikter i jeres forhold. En fælles økonomi handler ikke blot om at dele udgifter, men også om at have en fælles forståelse for, hvad der er rimelige udgifter”.

Susanne Arvad: “Inden I får fællesøkonomi, er det vigtigt at tage en god snak herom. I skal være enige om, hvad det indebærer, og hvordan det skal praktiseres. I kan sagtens både have fællesøkonomi og hver jeres økonomi. Det behøver altså ikke at være enten eller. Det er vigtigt, at I har det godt med den konkrete beslutning, da økonomi kan være årsagen til, at forholdet bliver udfordret og i værste tilfælde ophører”.

Hvilke fordele er der ved at have fællesøkonomi?

Ann Lehmann Erichsen: “Hverdagen og faste udgifter fylder meget i privatøkonomien. Ved at få den fælles økonomi ind i faste rammer i kraft af et grundigt budget og fair aftaler om, hvordan I vil styre den fælles økonomi i hverdagen, undgår I, at den ene af jer føler sig overset eller forfordelt. I sikrer, at I begge har fuld indsigt i, hvad der er og især ikke er råd til. Det giver bedre forbrugsvalg, når I begge kender kursen og er enige om den”.

Christian Bjørnskov: “Der kan både være skattefordele og andre fordele. At have fællesøkonomi er først og fremmest en måde at vise, at I begge er ’committede’ til parforholdet. At I har bundet jer økonomisk til hinanden. Derudover kan der være konkrete fordele, særligt hvis I har varierende lønninger. Her vil fællesøkonomi kunne fungere som en forsikring – hvis den ene af jer ikke tjener så meget en måned, gør den anden det sandsynligvis, og omvendt. At have fællesøkonomi er dermed en måde at stabilisere parrets totale økonomi”.

Det giver bedre forbrugsvalg, når I begge kender kursen og er enige om den.

Susanne Arvad: “Fællesøkonomi er et fælles ansvar. Det betyder, at I er to eller flere om at dele udgifterne til eksempelvis husleje, lån, internet, licens, tv, forsikringer og så videre. Hvis den ene part er god til økonomi, opsparing og lignende, og den anden finder det vanskeligt og uoverskueligt, så ligger der også en form for adfærdsregulering, undervisning eller opdragelse, om man vil”.

Hvad kan man gøre for at undgå uenighed om den fælles økonomi i parforholdet?

Ann Lehmann Erichsen: “Det er vigtigt at lave fair aftaler, der tager hensyn til jeres behov. Det er også klogt, at I aftaler, at I ser på fællesøkonomien sammen en gang imellem. Eksempelvis hver måned for at følge op på, om alt er i orden, og om I kan holde de aftaler og rammer, I har aftalt.

Skænderier om penge opstår ofte, hvis I er uenige om, hvorvidt I skal spare op eller bruge jeres penge og på hvad. Derfor er det klogt, at I hver især har en sum penge, som I kan bruge eller spare op, som I vil, uden at det er til diskussion.

Skænderier om penge opstår ofte, hvis I er uenige om, hvorvidt I skal spare op eller bruge jeres penge og på hvad.

Hvis fællesøkonomien udvikler sig sådan, at en af jer styrer, laver budget og tager ansvar, mens den anden er ligeglad, er det også vejen til skænderier. Den, der ikke ved, hvad der foregår i privatøkonomien, mister fornemmelsen for hvornår I skal holde igen, og hvornår det er ok at bruge lidt penge”.

Christian Bjørnskov: “Før I overhovedet beslutter at have fællesøkonomi, må I tage en debat om rimelighed og lignende forhold. Uden enighed om den slags kan en fælles økonomi hurtigt danne en fornemmelse af, at den ene af jer ’snylter’ eller bruger for mange penge, og at den anden måske er nærig. Kan I ikke blive enig om, hvad der er rimeligt, og hvad I kan forvente, skal I lade være med at have fællesøkonomi”.

Før I overhovedet beslutter at have fællesøkonomi, må I tage en debat om rimelighed og lignende forhold.

Susanne Arvad: “Man bør undlade at have 100% fællesøkonomi. Det vil sige, at det er en god idé, at I har hver jeres lønkonto og en fælles udgiftskonto samt eventuelt en eller flere opsparingskonti til rejser, vedligeholdelse, buffer og andet.

Derudover bør I holde et budgetmøde en gang om året og gennemgå det sidste års udgifter samt blive enige om det kommende års fællesudgifter. Der kan være poster og aftaler, I skal opsige eller ændre, og nye, I skal medtage.

I bør også tale om, hvordan udgifterne til fællesøkonomi påvirker jeres penge hver for sig, så I sikrer en økonomi, der hænger sammen for jer begge. Hvis den ene af jer har et meget lavt rådighedsbeløb og den anden et højt, så bør I overveje, om I skal ændre jeres aftale, så I ikke splitter udgifterne 50/50. Måske skal I i en periode ændre det til 60/40 eller en anden fordeling, som giver færre bekymringer og dermed færre uenigheder og et ‘større fælles overskud’”.

Fællesøkonomi ‘light’ med Spiir

Har du og din kære allerede fællesøkonomi, eller har I måske fået lyst til at springe ud i det? Så kan I starte med en ‘light’ version i Spiir. Med hver jeres Spiir konto kan I nemlig flette jeres penge sammen i en fælles pulje, uden at I skal til at skifte til den samme bank.

I Spiir kan I se hinandens konti og transaktioner og få alle de andre fordele ved appen: forbrugsmål, kategorisering, månedsoversigter, quiz og alle de andre automatiske features, der hver dag vil gøre jer super kloge på, hvordan I bruger jeres fælles penge. Det er fællesøkonomi på den smarte måde.