Læsetid: 8 minutter.

Rammer en regnvåd mandag sidst på måneden dig lige i solar plexus til minde om, at det økonomiske overblik for øjeblikket er ikke-eksisterende?

Du er ikke alene.

Faktisk døjer mange danskere med økonomisk stress. Enten fordi de står midt i en livskrise, fordi de mangler overblik, eller fordi deres bekymrende tanker om, hvordan de får råd til tandlægeregning og gummistøvler, formerer sig på samme måde, som en god forårsinfluenza i børnehaven.

I dette indlæg kommer vores skarpe pengeeksperter med deres bud på, hvad der typisk forårsager økonomisk stress, konsekvenserne heraf, samt hvad du konkret kan gøre, for at vinke farvel til indre uro, søvnmangel og pengeskam.

Eksperterne i denne omgang er:

• Lone Eriksen: Privatøkonomisk mentor i Primaliva.
• Rune Mai: Direktør og medejer af Spiir.
• Torben Wiese: Foredragsholder, forfatter og rådgiver, Habitmanager.

Hvad kan skyldes, at man bliver økonomisk stresset?

Lone Eriksen: “Økonomisk utryghed er årsagen til økonomisk stress, og den utryghed kan stamme fra mange niveauer. Det kan både være for meget gæld, skilsmisser, ledighed, dødsfald og manglende økonomisk overblik, der er anledningen til det. Det er alle konkrete ting, der er til at tage og føle på, fordi alle kan forstå at uoverskuelig gæld og uheldige livssituationer kan give utryghed og stress. Efter min vurdering er der dog én overset årsag til økonomisk stress: Det økonomiske mindset. Det vil sige de programmeringer, der kører i vores personlige "harddisk", som du måske ikke er opmærksom på. I min forretning oplever jeg tit kunder, der kontakter mig og tror, at de er på vej i Luksusfælden. Men når jeg får kigget på økonomien, er den faktisk ganske fornuftig, men tankerne og følelserne omkring penge og økonomi kan give mennesker økonomisk stress, uden at de i virkeligheden er i nærheden af det.”

Rune Mai: “Rod i økonomien er faktisk kilde nummer ét til stress generelt. Det starter med, at man ikke kan få enderne til at nå sammen økonomisk, hvilket bevæger sig over i søvnmangel og til sidst forårsager stress i arbejdslivet. Den primære årsag til, at mange oplever stress på grund af økonomien, er, at de mister overblikket over pengene. Eller måske rettere: at de mister følingen med pengene. Hvis man står måbende og ser minusset på kontoen sidst på måneden - måned efter måned - så ender det med at påvirke ens mindset på et negativ måde.”

Torben Wiese: “Din fysiske krop er altid et eller andet sted: på cyklen, på studiet, i sengen eller på arbejdet. Men dit sind kan være et helt andet sted: nemlig i nutiden, fortiden eller fremtiden. Når dit sind er i fortiden, kan du blandt andet tænke på ”de gode gamle dage” eller på de fejl, du har begået. Derudover skal du glæde dig over fremtiden, men du skal også komme tilbage til nutiden, for det er her, livet leves. Når dit sind er mere i fremtiden og fortiden end i nutiden, er der risiko for, at du bliver stresset og blandt andet rammes af ”forventningens frygt”: Hvad hvis jeg mister jobbet, min kæreste går, hvis jeg ikke kan betale regningen, eller hvis jeg ikke får nok Likes på mit seneste Instagramopslag? Store som mindre ting kan stresse dig.”

Hvad er konsekvenserne af at være økonomisk stresset?

Lone Eriksen: “Konsekvenserne af økonomisk stress kan være uoverskuelige, fordi frygten for hvad der kan ske, forfølger dig dag og nat, og dit tankespind stopper ikke af sig selv. Det kan betyde, at du lukker dig inde i dig selv, at du ikke deltager i sociale aktiviteter, at du har forringet livskvalitet i form af dårlig samvittighed og skyld og skam over situationen. Det værste er, at mange stressramte ofte går alene med det. Sidst men ikke mindst kan økonomisk stress også medføre misbrug af alle former, fordi det er en måde at glemme problemerne på. Det er meget svært at række hånden frem og bede om hjælp til privatøkonomien, da mange oplever, at der følger stor fordømmelse med - og det kan være svært at leve med. Den offentlige fordømmelse omkring privatøkonomi er voldsom, og hvor det kan være lidt cool at indrømme, at man har kørt for stærkt, taget stoffer, eller drikker for meget, er der ikke meget barmhjertighed at hente for den, der har mistet det økonomisk overblik.”

Rune Mai: “Økonomisk stress er en af hovedårsagerne til stress på arbejdspladsen. Det er det, der igangsætter den negative spiral, som kan føre til en sygemelding. Derfor skal det også tages alvorligt. Der skal heldigvis ikke meget til at vende både mindset og konto fra minus til plus. Det handler i højere grad om adfærd og prioritering, end om at skulle sætte sig ned og lave et budget.”

Torben Wiese: “Når du er stresset, er dit sind ikke til stede i nuet, hvilket i længden kan påvirke dig både fysisk og psykisk. Du kan ikke give slip og nyde livet, du har sværere ved at koncentrere dig, få lavet det, du har planlagt, du mister din spontanitet og i værste tilfælde også udfordringer med at klare studiet og jobbet. På allerede kort sigt bliver din livsglæde og livskvalitet påvirket negativt af den økonomiske stress.”

Hvordan får jeg bugt med økonomisk stress - her og nu?

Lone Eriksen: “Et problem kan ikke løses af den samme bevidsthed, som har skabt den. Derfor hjælper det ikke at sætte dig ned - alene - og lave et budget. Der skal professionel hjælp til. Det skal både være en faglig økonomisk stærk person - og så skal der en person på banen, som kan hjælpe med at få pengemindsettet på plads. Det kan være den samme person, men det kan også være to forskellige rådgivere, der skal til, for at komme ud af den økonomiske stress. Mit råd er, at der skal søges rådgivere, der ikke dømmer den person, der har økonomiske stress. Det klarer personens indre dialog fint selv, og dertil kommer omgivelsernes domme - så find en rådgiver, der kan se dig og dit problem - uden at give dig yderligere skyld og skam.”

Rune Mai: “Tag tyren ved hornene og tænk over, hvad der forårsager din stress helt konkret. Køber du ting, som du slet ikke har råd til? Aner du ikke, om du har råd, og gør du det alligevel, så start dér. Det handler om at bringe dig selv i en position, hvor du kan prioritere, og det kræver både viden om adfærd og effekt af adfærd.”

Torben Wiese: “Hvis du bekymrer dig over fremtiden, risikerer du at bekymre dig mange gange over det samme. Samtidig ved du sikkert, at de fleste af dine bekymringer slet ikke bliver til noget men forbliver noget, du forestiller dig i hovedet. Det bedste du kan gøre lige nu, er at få skabt økonomisk overblik. Beslut herefter hvad du mener, vil være det rigtige at gøre og i hvilken rækkefølge – og gør det så. Én ting ad gangen. Vind over din hjerne, som helst vil udskyde igen og tage den hurtige vej. Tænk på at store succeser bygger på små succeser, så bare det at finde nummeret frem på en økonomisk rådgiver eller at finde et godt pengestyringsværktøj, er godt givet ud. Så er du i gang og har vist hjernen, hvem der bestemmer.”

Hvad er dine bedste, forebyggende råd mod økonomisk stress?

Lone Eriksen: “Jeg vil anbefale, at hvis der er antydning af, at din privatøkonomi bliver nedprioriteret i din dagligdag, så få din egen private rådgiver. Det kan enten være én, der styrer din økonomi for dig eller én, du kan tale med om din økonomi og dine pengetanker. Den person fanger nemlig faresignalerne, inden det går helt galt. Derudover er det rart at have en fortrolig at tale med om de ting, som du ikke selv har så stor indsigt i, og som du måske ikke ønsker at involvere familie og venner i.”

Rune Mai: “Fokusér på de små ting. Når du langer ud efter en spændende vare i supermarkedet, så tænk en ekstra gang over, om du behøver den. Lav et spil ud af din forandring: Hvis du bruger 0 kroner om onsdagen og springer en torsdagsbytur over, kan du til gengæld invitere venner til middag om fredagen. Tag de små skridt og fejr dine succeser konkret: Sæt et klistermærke på køleren for hver gang, du "vinder".”

Torben Wiese: “Fundamentet for en god økonomi er at bruge mindre, end du tjener. Få et overblik, få talt med dem, der har indflydelse og interesse i din økonomi – banken, kæreste eller venner – få lagt en plan og hold den. Når du får lyst til at bruge penge, så gør noget andet: Gå en tur, tag et koldt bad, drik et glas vand, gå på stranden - alt sammen gratis glæder, der forstyrrer din hjerne for din øjeblikkelige craving for netop den rejse, de bukser eller den ekstra café latte. Så er du på vej. Det kræver lidt hjernestyrke, men du har den absolut i dig. God fornøjelse.”