Alderdommen ligger for mange af os så langt ude i fremtiden, at det kan være svært at få gang i pensionsopsparingen.

Det kan være, du tænker, at du har så mange år tilbage på arbejdsmarkedet, at du nok skal nå at skrabe en god portion penge sammen. Eller måske tror du, at din folkepension nok skal række til det, du skal bruge penge på, når du bliver gammel.

Men mange bliver overrasket over, hvor mange penge der egentlig skal til, før du kan holde den samme levestandard, som da du arbejdede. Pensionspengene får nemlig hurtigt ben at gå på, når der udover faste udgifter skal købes rejser, gaver til børnebørnene, blomster til haven og meget, meget mere.

I denne udgave af Speakers’ Corner kommer vores eksperter med deres bedste råd til, hvordan du kommer allerbedst fra start, når du skal i gang med at spare op til pension.

Eksperterne i denne omgang er:

• Ann Lehmann Erichsen, Forbrugerøkonom - Nordea
• Desirée Kjær Ballegaard, Stifter, direktør og finansiel rådgiver - Financial Confidence
• Susanne Arvad, Direktør og ejer - Arvad Finanshus

Hvorfor er det vigtigt at komme i gang med pensionsopsparing?

Ann Lehmann Erichsen: “Det er vigtigt at spare op til pension, fordi du skal have noget at leve af, når du stopper på arbejdsmarkedet og der ikke længere går løn ind på kontoen hver måned. Når du ’rammer’ din folkepensionsalder, får du ret til folkepension. Men de fleste vil gerne have lidt flere penge mellem hænderne, end de får med folkepensionen. Dertil kommer, at hvis du selv har sparet op til din pension, kan du begynde at leve af pengene, når du ’rammer’ pensionsudbetalingsalderen. Som reglerne er i dag, er det tre år før folkepensionsalderen. Sparer du nok op, kan du altså gå på pension tre år tidligere, end du kan, hvis du ikke sparer op til pension.”

Desirée Kjær Ballegaard: “En pensionsopsparing hjælper dig med at finansiere og forsøde det liv, du gerne vil have, når du engang forlader arbejdsmarkedet og går på pension. Derfor er det vigtigt selv at tage ansvar for den fremtid, du gerne vil have – også som pensionist”.

Susanne Arvad: “Frihed og fleksibilitet er for mange lig med bedre livskvalitet. Derfor er opsparing generelt vigtigt, så du har en reserve, når enten din indkomst falder, eller når du finder noget, du bare må eje eller opleve. Vi lever længere og bedre, og derfor skal der mange penge til, den dag du ønsker at stoppe med at arbejde. Folkepensionens grundbeløb udgør i 2019 6.327 kroner før skat, og det vil de fleste have svært ved at overleve med. Derfor er du nødt til at tage ansvar for dig selv og din økonomi såvel på kort som langt sigt”.

Hvor tidligt skal jeg gå i gang med at spare op til pension?

Ann Lehmann Erichsen: “Det er altid godt at komme i gang så tidligt som muligt. Typisk sker det helt automatisk, når du får sit første job. De fleste overenskomster dikterer, hvor meget du og din arbejdsgiver hver især skal indbetale til pension hver måned. Pengene trækkes automatisk, og derfor tænker mange ikke over, at de sparer op til pension”.

Desirée Kjær Ballegaard: “For mange kan pensionstiden virke som noget, der er uoverskueligt langt ude i fremtiden, så hvorfor overhovedet bruge tid på det nu? Ikke desto mindre skal du starte så tidligt, som muligt. Jo hurtigere du starter med at spare op til din pension, des mindre skal du spare op senere hen. Det er nemlig her ‘renters rente’-begrebet gør sig gældende, da dine penge får lov til at stå og arbejde længere tid for dig, jo tidligere du starter med at spare op. Jo senere du starter din opsparing til pension, des mere skal du spare op for at kunne forsøde din tilværelse som pensionist”.

Susanne Arvad: “Jo før, jo bedre! Start gerne, når du fylder 18 år, med at lægge lidt til side. Når du får det første rigtige faste job, er det vigtigt, at du får udarbejdet en pensionsopsparing inklusiv forsikringer, der dækker dig ved sygdom, herunder kritiske som dem, hvor du delvist eller helt mister arbejdsevnen. Har du forpligtigelser overfor et barn, børn, kæreste eller ægtefælle, kan en dødsfaldsdækning også være det rigtige valg. Finder du økonomi og især pensionsområdet svært, så tag en snak med en rådgiver eller ekspert. Du bør aldrig søge råd hos en sælger, da de alene varetager egne interesser”.

Hvor meget skal jeg hver måned spare op?

Ann Lehmann Erichsen: “De fleste nøjes med at betale det de ’skal’ efter deres overenskomst. Det er typisk 5-8 procent af deres løn. Arbejdsgiveren lægger typisk det dobbelte oveni. Når du bliver lidt ældre, kommer interessen for at spare endnu mere op. Det kommer helt an på din økonomi, hvor meget du synes, du kan undvære. Men du gør dig selv en tjeneste ved at tjekke dine tal inde hos www.pensionsinfo.dk, og så spørge dig selv, om du kan leve for de penge, når man går på pension”.

Desirée Kjær Ballegaard: “Det er først og fremmest vigtigt at se på dit budget og således tilpasse dine indtægter og udgifter således, at der også er plads til en pensionsopsparing, hvis du ikke har en via dit arbejde. Som tommelfingerregel kan det være en god idé at sætte 20 % af sin indkomst til side til fremtiden; dette til hhv. en nødopsparing (så der altid er penge til en nødsituation), en almindelig opsparing (til det, man ønsker sig) og så til pension. Der er som sådan ikke noget, der er rigtigt og forkert i forhold til din opsparing. Det er blot vigtigt, at du tager stilling til, hvilket liv du gerne vil have som pensionist – og så tilrettelægge din økonomi herefter”.

Susanne Arvad: “Tommelfingerreglen er, at du skal tilstræbe at have 70% af din slutløn i 20 år som pensionist. Det vil sige, at hvis du tjener 30.000 kroner om måneden eller 360.000 kroner om året, skal du have en opsparing, som giver dig cirka 252.000 kroner om året i 20 år. Hvis du har 40 år (fra 30 til 70 år) at spare op i, så vil det koste dig cirka 4.000 kroner om måneden før skat og 2.400 kroner efter skat, afhængig af afkast og omkostninger. Hvis du derimod kun har 20 år (fra 50 til 70 år) at spare op i, så vil det koste dig 12.000 kroner per måned før skat og 7.000 kroner efter skat, med samme forventning til forrentning og omkostninger som i eksempel 1”.

Hvordan booster jeg min opsparing, så jeg får mest muligt ud af pengene?

Ann Lehmann Erichsen: “Mit bedste råd er at vende din økonomi lidt på hovedet. De fleste ser den udbetalte løn hver måned, som det, de ’kan’ leve for. Se i stedet på din økonomi på en anden måde, nemlig ved at du selv definerer, hvor meget dit liv må koste. På den måde kan du leve ’under evne’ og får mulighed for at spare mere op til pension”.

Desirée Kjær Ballegaard: “Da pengene på vores pensionsopsparinger som udgangspunkt står låst i mange år, før vi kan få dem ud, er det vigtigt, at de kommer til at arbejde for os. Det vil sige, at de kan investeres i det, man gerne vil. I og med at der er lang tid til, at pengene skal bruges eller kan udbetales, kan du tillade dig at tage en højere risiko, da du kan nå at indhente eventuelle tab på en længere tidshorisont”.

Susanne Arvad: “Du skal aldrig satse på en ”hest”. Med det mener jeg, at du skal investere i flere forskellige aktiver med henblik på at booste dine opsparinger. Det kan være investering i fast ejendom, herunder udlejningsejendomme. Det kan også være en god idé købe flere aktier i mange forskellige virksomheder, herunder brancher, lande m.v. Du skal altid sikre dig, at din opsparing placeres der, hvor omkostningerne er lavest og risikoen er balanceret, således at den passer til dig, og hvor du fortsat kan sove godt om natten”.