I dette indlæg har vi spurgt vores ekspertpanel, hvordan du kan sammenligne dig selv med andre på en positiv måde, når det handler om penge.

Eksperterne i denne runde af Speakers’ Corner er:

• Lone Eriksen, Privatøkonomisk mentor, Primaliva
• Susanne Arvad, Direktør og ejer, Arvad Finanshus
• Torben Wiese, Foredragsholder, forfatter og rådgiver, Habitmanager

Du sammenligner dig dagligt med dine venner, kolleger, folk på gaden, Instagrammere og mange flere, når det kommer til udseende, status, boligindretning, bil, penge og meget mere. Det er en naturlig indbygget handling, som ofte sker helt ubevidst.

Måske bliver du misundelig over din vens nye bil, og synes pludselig at din egen bil, som du ellers har været rigtig glad for, er noget gammelt lort. Eller måske undrer du dig over, at en familie med to børn kan leve på et madbudget, der er meget mindre end dig og din kærestes.

Hvad gør du i den situation? Her får du eksperternes allerbedste råd.

Hvordan kan man sammenligne sig med andre på en positiv måde, når det handler om penge?

Lone Eriksen: “Når du sammenligner dig med andre, er det oftest med det formål at vurdere, om ‘de andre’ er bedre eller dårligere end dig selv. Den positive måde at sammenligne dig med andre på er at stille dig selv spørgsmålet: Hvad er det, andre gør godt, som jeg kan lære af og dermed optimere min økonomi og få mere ud af mine penge?”

Hvad er det, andre gør godt, som jeg kan lære af?

Susanne Arvad: “For mange er økonomi et tabu, når det handler om gæld, skat, udgifter og så videre. Derimod er mange gode til at tale om investeringer i værdipapirer, især når det går godt. Hvis flere ville dele deres viden om økonomi og penge med andre, så kunne det betyde en større videndeling til glæde for mange flere. Det er dog vigtigt at understrege, at før du kan bruge viden fra andre positivt, kræver det, at du er ærlig over for dig selv og er klar til at ændre adfærd. For de fleste skal der ofte en ‘krise’ til, for de ønsker at følge et råd, og ændre deres adfærd.”

Torben Wiese: “Mange kan på den ene side lade sig inspirere af, at nogle nyder livet her og nu og tænker lidt mindre på i morgen. Omvendt kan andre lade sig inspirere til at spare mere op, lægge penge til side, eventuelt investere - og bruge mindre, end de tjener.”

Hvad skal man forsøge at lade ligge, når man sammenligner sig med andre?

Lone Eriksen: “Du skal forsøge at droppe selvpineriet - altså der, hvor du slår dig selv i hovedet, fordi du ikke er lige så god som de andre, og synes at du ikke forstår noget som helst. Det kommer der kun negative tanker, handlinger og resultater ud af.”

Susanne Arvad: “Det er vigtigt, at du ikke tillægger dig flere dårlige vaner, og det er samtidig vigtigt, at du sikrer dig nødvendige viden, så du har det bedste beslutningsgrundlag. Derfor er det en god idé at forsøge at skelne mellem vigtig brugbar viden og ligegyldig og ukorrekt viden. De sidste skal du naturligvis lade ligge.”

Du kan nemt blive imponeret af, at mange har dyre vaner og lever det ‘flotte’ liv.

Torben Wiese: “Når du ønsker at sammenligne dig selv pengemæssigt med andre, skal du være opmærksom på, at det ikke nødvendigvis er alt, du ser, der er sandheden. Du kan nemt blive imponeret af, at mange har dyre vaner og lever det ‘flotte’ liv med et stort forbrug. Men bagved kan der være et økonomisk rod, gæld og rykkere. Så bliv ikke jaloux, men vær gerne nysgerrig og vurdér så om det, du ser, er ‘sandt’, og om det er vaner, der vil være værdifulde for dig.

Vil du lære positivt af andre, må du huske også at sammenligne relevante ting som alder, job, studie, karriere, mål, single eller samboende og familiemæssig baggrund, eventuel arv med mere i forhold til din situation. Ellers kan du hurtigt få en forkert opfattelse af din egen situation, om du passer for meget på dine penge, eller om du er for ødsel.”

Hvis man opdager, at man har et forbrug, der afviger meget fra dem, man sammenligner sig med, hvordan kan man så ændre sit forbrug på en god måde?

Lone Eriksen: “Den bedste måde at ændre dit forbrug på, er at gennemgå det med en tættekam og vurdere, hvad der er ‘nice to have’ og ‘need to have’. Når du kender dit ‘need to have’ forbrug, kan du beslutte dig for, hvad du vil tilføre af ‘nice to have’. Det er vigtigt, at du ikke strammer dit forbrug for hårdt. Det holder ikke i længden. Der skal være penge til ‘det sjove’, men i et kontrolleret omfang.”

Det er sundt for mange at analysere deres eget forbrug og sammenligne det med ligesindede.

Susanne Arvad: “Alt for mange har ikke styr på deres forbrug. Med styr mener jeg, at de ikke nøjagtigt ved, hvor meget de bruger til faste og variable udgifter. Det er derfor sundt for mange at starte med at analysere deres eget forbrug og sammenligne det med ligesindede. Er du studerende, så sammenlign med en medstuderende og ikke med dine bedsteforældre.

Når du har sammenlignet og forholdt dig til, om dit forbrug afviger forholdsmæssigt meget og hvor, så er det en god ide og spørge ind til, hvad den, du sammenligner dig med, gør for at holde forbruget nede.

Undgå at lave en strategi, hvor du skal optimere dit forbrug på én gang. Lav flere delmål med henblik på at nå helt i mål. Hvis der eksempelvis er 12 steder, du kan lave ændringer, så tag eksempelvis ét område per måned, således at du efter et år er i mål og dermed kan sætte nye mål.”

Torben Wiese: “Når du dagligt bruger penge, føler du som udgangspunkt, at det er godt, og at det du gør, er det rigtige. Det er en vane for dig, og vaner føles som udgangspunkt bare gode. Alligevel kan vaner være dårlige for dig, hvis de gør dig ‘usund’ eller ruinerer dig. Det der afgør, om en vane er god eller dårlig, er, om den hjælper dig til at nå dine mål. Så har du et ønske om lejlighed, en jordomrejse eller økonomisk frihed, kan du ud fra dette vurdere, om du skal ændre vanen. Har du et forbrug, der er anderledes end andres, kan det være, at du har forskellige mål, drømme og behov, og du kan lade dig inspirere til at se, om du er på vej i den retning, du i virkeligheden ønsker, eller om du skal ændre dine mål.”

Hvornår er det en god idé at konkurrere lidt med sig selv (og andre), når det handler om penge?

Lone Eriksen: “Det er en god ide at sætte et økonomisk mål, du vil opnå inden for en given periode - og så konkurrere med dig selv om, hvor hurtigt du kan nå det. Det kan eksempelvis være ved at spare på dine udgifter eller at tjene flere penge. Det er på samme måde, som hvis du skulle træne til en sportspræstation. Du bliver tilfreds, hvis du gør det lidt bedre hver eneste dag.”

Sund konkurrence, der foregår på lige vilkår og med samme udgangspunkt, kan være motiverende og sjovt.

Susanne Arvad: “For nogle er konkurrence det, der skal til for at de ændrer adfærd og får økonomisk succes. For andre hjælper en konkurrence, med sig selv eller andre, intet. Som uvildig økonomisk rådgiver forsøger jeg dels at finde metoder til den enkelte kunde, der gør, at kunden er klar til at ændre adfærd og dermed økonomi. Endvidere giver jeg kunden redskaber til at komme igennem processen, som for nogle sker straks, men for andre kræver tid.

Det er nemmere at følge et økonomisk råd eller få ‘overskud’, hvis der er tale om en krise. For eksempel hvis banken har spærret kreditkortet, fordi hver gang det bliver den 20. i måneden, så er der overtræk på kontoen. Første gang det sker, er der nogle, der føler, at det er det værst tænkelig, og at de er nødt til at gøre noget, for at det ikke sker igen. Andre tænker ikke meget over det, fordi overtræk er en tilbagevendende ting, og så længe den går, så går den. Men denne adfærd og historik kan betyde, at det er sværere at låne og at vilkårene bliver dårligere, end hvis adfærd og historikken har været anmærkningsfri. Så det bedste råd, konkurrence eller ej, er at du skal styre din økonomi og undgå, at økonomien styrer dig.”

Torben Wiese: “Sund konkurrence, der foregår på lige vilkår og med samme udgangspunkt, kan være motiverende og sjovt. Økonomisk kan du konkurrere med andre og dig selv, om hvem der handler billigst ind, finder gode tilbud, eller om hvor meget, du kan spare op på en måned. Konkurrencen kan give øget fokus på din økonomi, og du kan se, om du skal gøre de nye handlinger til nye værdifulde økonomiske vaner, der hjælper dig med at nå dine mål.”

Lærerigt at tale om penge

Eksperterne er altså enige om, at en rask lille sammenligning er vældig sund for din pengepung. Så længe du sammenligner dig med nogle, der ligner dig selv nogenlunde i forhold til uddannelse, familietype og så videre.

Faktisk kan det være en stor inspirationskilde for dig og dit dankort at spørge dine venner og omgangskreds, hvordan de gør med deres penge. Hør dem ad, hvordan de kører deres madbudget, om de har en børneopsparing, hvad de prioriterer deres opsparing til, pension og alt andet, du går og bikser med.

Det kan der komme gode, lærerige snakke ud af. Og husk så at vurdere alt op mod dine værdier og prioriteringer. Måske er økologi vigtigt for dig, og derfor er dit madbudget højere end din venindes. Måske vil du hellere spare op til rejser end til et nyt tag på huset, og derfor beslutter du dig for at bo i lejlighed.

Sammenlign dig med andre, hvor det er nyttigt, og brug det derefter som positiv læring og udvikling af din egen økonomi.