Budgetskema

Aktieinvestering for begyndere

Karen Johanne Iversen 16-10-2018

“Solar viser en solid udvikling, og fortsat positiv udvikling indikeres. Aktien har ikke mødt modstand over dagens kursniveau, og ved reaktioner tilbage er der støtte omkring 380 kroner” 🤯🙄

Har du lyst til at lave hovedspring ud af vinduet, når din kollega over en leverpostejsmad i frokostpausen deler ud af sin viden om aktiemarkedet og de mange penge, han over tid har tjent gennem børsen? We get you!

Nogen holder sig langt fra at investere deres penge i aktier, fordi det kan virke uigennemskueligt, risikofyldt og kompliceret. Andre fordi de godt kan lide trygheden i at have alle deres penge stående på opsparingen i banken. Men kommer du i gang med at investere dine penge i aktier, vil du opleve, at dine penge over tid kan forære dig flere penge helt af sig selv. Hvabehar? 💸

Det kræver nemlig hverken aftenkurser eller en lang og fin business uddannelse fra CBS for at komme i gang med at handle med aktier.

Her forærer vi dig et lynkursus i aktieinvestering og hjælper dig med at tage de første spæde skridt ud i aktiejunglen. Hvem ved: måske får du vækket din indre aktionær til live? 🤗

First of all: hvad er en aktie?

aktie

En aktie er et stykke (i dag digitalt) papir, der viser, at du har ejerandel i en virksomhed. Når du køber en aktie, bliver du altså medejer af den virksomhed, du har puttet dine penge i.

Den pris, du i sin tid betalte for aktien, kan stige og falde over tid. Prisen på aktien (også kaldet kursen) afhænger nemlig af udbud og efterspørgsel: hvor mange aktier er der til salg af din slags, og hvor mange vil gerne have fingrene i den?

Derudover afhænger kursen af tre grundlæggende forhold:

  • Makroøkonomiske forhold såsom global økonomi, politiske forhold, oliekriser m.m.
  • Brancheforhold såsom skatteforhold, handelsregler og renteforhold
  • Interne virksomhedsforhold: klarer virksomheden sig godt? er der gode produkter på hylderne? er der lige kommet en stor investering?

Du kan tjene penge på din aktie, hvis:

  • Virksomheden vælger at dele deres overskud med dig som investor, hvor du får et kontant pengebeløb i udbytte
  • Du sælger din aktie dyrere, end du købte den. Dette kaldes aktiegevinst

Så langt. Så godt. Men hvorfor investere dine penge, i stedet for bare at have dem stående trygt og godt på bankkontoen? Keep reading 👇

Invester din opsparing i aktier

opsparing

Du har gennem det seneste år skrabet 20.000 kroner sammen 🎉 Pengene pynter godt på din opsparingskonto i banken, hvor det kun er dig, der kan røre dem. Men hvad hvis vi fortæller dig, at pengene kun bliver mindre og mindre værd, jo længere tid du har dem stående dér?

Din bank er glad for at have dig som kunde, hvis du har penge stående på kontoen. Derfor kvitterer de hvert år med et lille beløb som tak. Dette beløb kaldes renter. Men i dag har bankerne så lave renter, at hvis du årligt får 0,0025% i rente for de 20.000 kroner, du har stående på opsparingskontoen (eksempel fra Nordea opsparing), får du én gang om året sølle 50 kroner i renter. For de penge kan du købe dig en café latte på vej til arbejde 😉

Og ikke nok med det….

Inflation betyder, at priserne på alt det, vi køber i dagligdagen, hvert år vil stige og stige. Til næste år stiger priserne eksempelvis med 1,7%, og året efter forventer man, at priserne stiger med 2%. Din husleje stiger, benzinpriserne stiger, dine dagligvareindkøb stiger og togbilletten stiger.

Engang kostede en togbillet fra København til Aarhus for en voksen 200 kroner. I dag koster den 388 kroner. Det vil sige, at hvis du engang satte 200 kroner over på opsparingen for at få råd til at komme hjem og besøge dine bedsteforældre engang i fremtiden, kan du i dag slet ikke komme hjem til brun sovs og kartofler, fordi togbilletten i dag koster meget mere. Altså bliver de penge, du har stående på din opsparing mindre og mindre værd.

Vælger du i stedet at investere din opsparing (eller bare noget af den) i aktier, kan du få dine penge til at arbejde for dig og lidt efter lidt vokse til flere penge. Ta’ den inflation og nulrenter! 😎

Godt. Nu beslutter du dig for at investere din opsparing i aktier… Men hvordan?

Sådan opnår du størst udbytte af dine aktier

aktier

Først og fremmest handler det om at lægge en strategi for din investering. Er du risikovillig og satser alle pengene i en bestemt virksomhed, du har forelsket dig i? Eller kører du den sikre ‘spillestil’ og fordeler pengene ud på flere forskellige virksomheder?

Valget er op til dig.

Som nybegynder i aktiejunglen kan der være klare fordele ved at sprede din risiko i det, man kalder en portefølje af flere forskellige aktier. Eksempel: du investerer 10 mindre pengebeløb i 10 forskellige aktier. Sker det uheldige, at to af aktierne går hen og mister noget (eller hele) deres værdi, har du stadig otte ‘friske heste’ at spille videre på 🤑

Da du er helt ny i ‘gamet’, kan du med denne forholdsvist sikre strategi gøre dig nogle erfaringer og lære en masse om markedet, inden du kaster dig ud på dybt vand og satser hele formuen.

“Men hvor mange penge kan jeg starte ud med at investere?”, tænker du nok.

Først og fremmest er det en god idé at kigge på opsparingen og finde ud af, hvor mange penge du skal bruge på uforudsete udgifter, bilreparation, rejser og andre fornøjelser i løbet af året. Er der stadig mellem 5.000-10.000 kroner tilbage på opsparingen, som du godt kan undvære i et par år, hvorfor så ikke investere dem?

Alternativet: Obligationer

obligationer

Har du nogle penge stående på opsparingen, der godt kunne bruge lidt motion og frisk luft? Så bliv ‘sugar mamma’ eller ‘sugar daddy’ for blandt andet staten, realkreditinstitutter eller virksomheder.

Hvis du køber en obligation, låner du de penge ud, du har investeret - eksempelvis til den danske stat. En obligation har tilknyttet en rente og løbetid. Det betyder, at du som obligationsejer én eller flere gange om året i et bestemt antal år får betalt den fastlagte rente af dem, du har lånt penge ud til.

Makes sense? Her forklarer Sydinvest om de forskellige typer af obligationer, du kan investere dine moneter i.

Kom ‘smooth’ gennem beskatning af aktierne

skat Nu skal vi holde tungen lige i munden, for selvom det lyder spændende at handle med aktier, er der en kedelig detalje, vi ikke kommer udenom: Du skal betale skat af de penge, du har tjent på din investering. Hvis du har haft tab ved salg af aktier, kan du trække tabet fra, hvis skat har fået oplysning om købet.

Som hovedregel skal du i 2018 betale:

  • 27 procent i skat af de første 52.900 kroner i aktieindkomst
  • 42 procent af aktieindkomst ud over 52.900 kroner

Når du køber aktier gennem en bank eller børsmægler her i Danmark, indberetter de automatisk oplysningerne til Skat. Du skal i dette tilfælde ikke gøre noget som helst. Har du derimod købt aktier i udlandet, skal du selv ind og oplyse udbytte, tab og gevinst i rubrik 61-88 på din årsopgørelse.

Uanset om du har købt dine aktier i Danmark eller i udlandet, er det altid en god idé at tjekke oplysningerne efter på årsopgørelsen, så du ikke risikerer at få smæk af skattefar 😊

Vil du vide mere? Her går Skat i dybden med reglerne for beskatning af aktier.

Kom flyvende fra start med en mellemhandler

mellemhandler

Handel med aktier er i dag fuldstændig digitaliseret, og den letteste måde at komme i gang er gennem din bank, en børsmægler eller en anden handelsplatform - altså en mellemhandler, der står for at købe og sælge aktier på dine vegne.

Til gengæld for denne service tager mellemhandleren et beløb for hver gang, du foretager en handel hos dem. Dette beløb kaldes for en kurtage. En kurtage består hos de fleste mellemhandlere af en procentdel af prisen for din aktie, og nogle gange består den også af et fast handelsgebyr.

Markedet vrimler med forskellige børsmæglere og handelsplatforme, der alle vil have dig til at handle hos dem. Kurtagen og gebyrerne varierer fra mellemhandler til mellemhandler, så du kan med fordel undersøge markedet, inden du investerer dine pengesedler i aktier. Her er et par eksempler på mellemhandlere:

  • Bankinstitutter såsom Danske Bank, Sydbank, Nykredit m.fl.
  • Degiro
  • Nordnet
  • Saxo Bank

Er du klar til at begynde aktieeventyret? Vi håber, at denne guide har hjulpet dig godt på vej til at investere dine penge og forhåbentlig se opsparingen vokse og dermed få råd til mere af alt det, du drømmer om 🤩 💰

Kilder:

Har du hørt om vores app?

Med Spiir har det aldrig været nemmere at få overblik over dine penge og forbrug. Appen klarer automatisk tallene for dig, så du altid er på toppen af din økonomi.