Den højtuddannede spiser økologisk. Den studerende drikker discount-bajere og spiser pasta. Tømreren køber altid sin frokost hos bageren. Kontanthjælpsmodtageren vender hver en øre for at få økonomien til at hænge sammen.

Vi går alle rundt med stereotype forestillinger om, hvad vi hver især bruger vores penge på. Men tager vi fejl? Kan det være, at vi slet ikke er så fastlåste i vores forbrugsmønstre, som vi går og tror?

Læs med her, hvor vi har fundet fire forskellige danskere, der afslører, hvad de bruger deres penge på 👇

Højtuddannet: nej tak til øko

Kirsten er 35 år og uddannet cand.psych. Til daglig arbejder hun som autoriseret psykolog i en privat praksis i Odense. Hver måned får hun udbetalt 31.000 kroner i løn.

På trods af at der lander en god sum penge på Kirstens konto hver måned, lever hun efter et nøje struktureret budget. Kirsten og hendes mand har nemlig fire børn, hus, bil og sommerhus, der hver måned snupper en stor luns af lønnen.

Med fire børn der skal bespises, have nyt tøj, på udflugt med klassen og senere hen konfirmeres og på efterskole, sparer Kirsten og hendes mand hver måned en god sjat penge op, så der altid er en økonomisk ‘buffer’ til de udgifter, der følger med, når man har fire børn.

Derudover står Kirsten hver søndag for at lave en madplan og købe ind til den kommende uge. Økologi bliver i den store børnefamilie nedprioriteret, da familien hellere vil bruge deres penge på skiferie og familieudflugter.

Når det så er sagt, klager Kirsten ikke over sin økonomiske situation - tværtimod. Hun indbetaler til pension, betaler af på hus og to biler, er hvert år på både sommer- og skiferie, sparer op og finder også knaster til både shopping, biografture og restaurantbesøg.

Studerende: impulskøb længe leve

Amalie er 21 år og læser Nordisk sprog og litteratur på Aarhus Universitet. Hver måned får hun gennemsnitligt udbetalt 10.500 kroner, som består af SU og løn fra studiejobbet.

Med 10.500 kroner udbetalt hver måned lever Amalie ikke kun af pasta med ketter - tværtimod. Hun spiser sushi, takeaway og går på street food med vennerne. Indkøbene bliver foretaget i Føtex Food, fordi forretningen ligger tæt på, og hun vælger oftest velkendte mærker som Ben & Jerry’s, Arla, Heinz og Schulstad over budgetmærkerne.

Amalie har i det hele taget nogle impulsive forbrugsmønstre, hvor der ikke er langt fra tanke til handling. Hun har tendens til at bruge de fleste af sine penge i starten af måneden, og når kalenderen siger den 14., beslutter hun sig for at spinke og spare, indtil der igen tikker penge ind på kontoen.

Selvom Amalie som studerende får en god portion penge udbetalt, går hun ofte i minus, fordi hun med sine egne ord “simpelthen aldrig har lært at have et jævnt forbrug fordelt over hele måneden”.

Tømreren: food prep og investeringer

Jonas er 28 år, fra København og arbejder til dagligt som tømrer, hvor han hver måned får udbetalt 19.000 kroner.

Hans helt store hobby er styrketræning, hvilket betyder, at han bruger mange penge på proteinpulver, kosttilskud, fitnessudstyr og ikke mindst: mad. Menuen står dog sjældent på håndværkere med tandsmør fra bageren og hotdogs fra tankstationen. For at Jonas får de bedste resultater af sin styrketræning, forbereder han nemlig alle sine måltider nogle dage i forvejen, så han altid får den rigtige mængde protein, kulhydrater og fedt til hvert måltid #gainz 💪

Derudover sparer han hver måned en del af sine penge op, som han investerer i aktier og obligationer, og så er han glad for at bruge penge på gadgets, elektronik og computerspil.

Kontanthjælpsmodtageren: godt tilfreds med tilværelsen

Carsten er 45 år og kontanthjælpsmodtager med 7.500 kroner udbetalt hver måned. Han bor alene i en lejlighed i Haderslev.

Med 7.500 kroner til rådighed hver måned, skal der ikke den store hovedregning til at opdage, at Carsten ikke har råd til hverken kaviar eller dyre spa-ophold. Heldigvis har han ultra-lav husleje, har lave udgifter til mad og har hverken bil eller børn. Så når alle udgifter er betalt, har han omkring 1.000 kroner tilbage til fornøjelser.

Pengene bruger han på cafébesøg, bøger og et stykke tøj i ny og næ. Alt i alt synes Carsten ikke, han mangler noget i sin hverdag. Men som han selv udtrykker det, ville det naturligvis ville være rart ikke altid at skulle tjekke bankkontoen, før han bruger penge.

Døm ikke bogen ud fra omslaget

Det er altså tydeligt, at alle fire personer afviger fra de klassiske stereotyper.

Kirsten er højtuddannet, men køber ikke økologisk. Amalie er studerende, men har alligevel et stort og impulsivt forbrug. Jonas er tømrer, men har altid madpakke med. Og Carsten nyder tilværelsen, selvom bankbogen ikke bugner af penge.

Selvom vi gemmer os bag en bestemt beskæftigelse eller jobtitel, er vi heldigvis også en masse andre ting. Morale? ‘Don’t judge a book by it’s cover’. Ofte har vi langt mere til fælles, end vi går og tror 🤗