Det er ikke nogen nyhed, at jeg er svært glad for at shoppe tøj. 👛👗👠

Jeg eeeelsker at browse gennem sæsonens nyheder på forskellige webshops, gå i genbrugsshops eller tage en smuttur i high-street-butikker.

Jeg er studerende, så mit rådighedsbeløb er begrænset. Alligevel bruger jeg gennemsnitligt 1200 kroner hver måned på shopping. Jeg er altså ret god til at forkæle mig selv med lidt retail therapy, når det bliver kedeligt at skrive eksamensopgave, når jeg savner min kæreste, der bor otte timers flyvetur væk, eller når et godt tilbud lokker.

Forkælelse skal der være plads til, og jeg har ikke lyst til at leve på en sten. Men jeg kunne nu godt tænke mig at blive bedre til at holde mig bare en anelse i skindet. Finde nogle strategier eller redskaber til at sige “næææ den er fin - men har jeg brug for den?”. For jeg vil meget hellere spare op til nogle større køb, rejser og oplevelser end at klatte pengene væk på øreringe og t-shirts.

Derfor har jeg kastet mig ud i et eksperiment: En hel måned uden shopping, som jeg håber vil gøre mig klogere på mine shoppingvaner. Uh, jeg kommer på prøve! 😱

Rammer for eksperimentet

Eksperimentet løber over en måned. Jeg må ikke købe tøj, sko og accessories. Hverken nyt eller genbrug! Mit mål med eksperimentet er at udfordre mig selv, så jeg bliver opmærksom på mine shoppingmønstre. Forhåbentlig kan det hjælpe mig til at ændre mine shoppevaner fremover, så der bliver flere penge til rådighed til opsparingskontoen.

For at kunne holde mig inden for eksperimentets rammer, fortæller jeg undervejs mine venner og familie om min ‘shopping-detox’. På den måde er de vidner, og jeg vil blive ret flov, hvis de opdager, at jeg køber tøj i løbet af måneden.

Timevis af browsing på computeren

Min måned som ‘non-shopper’ starter med, at jeg sidder en aften og skal lave noget skolerelateret på min computer. Men hovsa...i løbet af nul komma fem hopper jeg ind på ASOS.com for at se, hvad de mon har fået af nye varer. Så ind på Guccis hjemmeside for at savle lidt over en taske, jeg drømmer om. Ren refleks.

Lige så stille sluger webshoppen en halv time af min tid. Jeg kigger på billeder af tøj i stedet for at være produktiv som den ambitiøse studerende, jeg forsøger at være.

Da jeg vågner op af min shopping-trance, bliver jeg opmærksom på, at jeg ikke må falde i, især ikke så tidligt på måneden, så jeg skynder mig at vende tilbage til min læsning.

Flugt fra virkeligheden

Er ‘onlineshopping’ mon en slags flugt fra virkeligheden for mig? Når jeg arbejder på noget halvkedeligt bag computerskærmen (som læsning til mit studie), føler jeg mig ofte lidt ensom og stresset, og så er det nemt at forkæle mig selv med en omgang ‘retail therapy’ i form af ‘onlineshopping’.

Der er nemlig ikke langt fra tanke til handling, når jeg går ind på en webshop, lægger nogle ting i den virtuelle indkøbskurv og så klikker det hjem. Min computer har selvfølgelig gemt min adresse og kontooplysninger, så jeg skal ikke engang taste noget ind. Så er det altså nemt at falde i ‘onlineshopping’-fælden!

Shopping med veninderne

Et par dage inde i måneden er jeg heldigvis ikke faldet i shopping-fælden endnu, selvom jeg har snuset godt rundt i netbutikkerne. Min veninde skriver til mig, og spørger om vi ikke skal tage på genbrugsjagt i Helsingør i weekenden.

Jeg kan næsten ikke forestille mig noget hyggeligere.

Men det går ikke. Jeg kan instinktivt mærke, at hvis jeg siger ja, og vi tager afsted, kommer jeg ikke til at kunne kalde mig selv non-shopper for en måned. Fristelsen vil være aaaalt for stor, hvis jeg falder over en skøn sommerkjole til sølle 35 kroner. For selvom 35 kroner ikke er alverden, så vil det stadig være et brud på reglerne i min udfordring at købe kjolen.

Jeg forklarer derfor min veninde situationen og spørger hende, om vi i stedet kan drikke en kop kaffe og gå en tur. For heldigvis forbyder eksperimentet mig ikke at forkæle mig selv med en god kop kaffe.

Shopping er en social aktivitet

Mens jeg gør mig klar til at tage afsted for at mødes med min veninde, kan jeg mærke, at jeg har det lidt øv over at afslå en genbrugsjagt med hende.

Det går op for mig, at shopping i høj grad er en social aktivitet og interesse, jeg deler med mine veninder. Vi har det sjovt med at shoppe sammen, finde tøj, vi synes passer godt til hinanden eller gå på genbrugsjagt.

Det er rigtig hyggeligt, men måske vi kan udskifte nogle af shoppeturene med noget, der involverer andet end at gå på jagt efter nye jeans og sneaks.

Instagram giver mig lyst til mere

En hverdagsaften sidder jeg og scroller lidt på Instagram. Jeg er cirka halvvejs igennem eksperimentet. Et utal af skønne piger med fine forårsoutfit, helt nye, skinnende og perfekte, møder mig. Orv, hvor mon den nederdel er fra? Burde jeg liiiiiige tjekke hvad den koster? Ej, sådan et par sko vil jeg da også have til sommer! Den taske ville godt nok være fin til min røde nederdel.

Det er en fælde! Mer’ vil ha’ mer’, og Instagram er endnu en snyder, der får mig på afveje og giver mig lyst til at forbruge, købe og fylde mit skab op med tøj, som jeg i princippet ikke har brug for. Instagram og de ’picture perfect’-billeder, jeg falder over får mig til at tro, at mit liv ville blive bedre, hvis jeg havde dén taske eller de par sko, som hende den smukke på billedet har.

Mit rationelle jeg ved selvfølgelig godt, at det ikke er sådan, det hænger sammen. Det skal jeg bare huske mig selv på, også på de dårlige dage. For kilden til lykke findes ikke i, hvad der hænger i mit tøjskab. Tværtimod.

Nye outfits af gamle klude

Det er ved at være sidst på måneden, og altså mange dage siden, jeg har købt så meget som et par nye sokker.

I takt med at jeg ikke har noget nyt og funklende at iføre mig, må jeg tage andre midler i brug. En formiddag foran mit tøjskab føler jeg mig rimelig ‘lost’. Jeg befinder mig i den klassiske ‘et skab fyldt med tøj men intet at tage på’-situation, og ender med at række ud efter jeans, en t-shirt og sneakers. Ouftittet spiller, men det er ikke synderlig interessant.

Jeg kommer til at tænke på, hvad min mor altid har sagt. At vi bruger 20% af vores tøj 80% af tiden.

Jeg cykler i skole, og jeg beslutter mig for, at jeg skal puste liv i det tøj, jeg har hængende, som jeg ikke bruger. Nogle timer efter er jeg hjemme igen, og så begynder den store tøj-oprydning. Jeg finder tøj frem, jeg ikke har gået med i laaaang tid og planlægger en håndfuld outfits til de næste par dage, som jeg hænger frem, så de er klar til at blive brugt.

Det føles så fedt! Jeg ender i nogle outfits, der er lidt mere gang i end min klassiske ‘sneaks-jeans-tee-uniform’, og pludselig er shopping-feberen blevet lidt mindre, for der er faktisk masser af guld i mit klædeskab.

Så tæt på at falde i

Jeg er ved at være nået til vejs ende i min måned som non-shopper, og jeg har faktisk klaret den med bravour! Jeg er i New York for at besøge min kæreste og befinder mig i Beacons Closet sammen med en veninde. En sand genbrugshimmel med overvældende meget tøj. Min veninde trækker en kjole frem, vifter med den og giver mig et sigende blik. Den må jeg prøve.

Selvfølgelig er den helt perfekt, og jeg har et alvorligt dilemma. På den ene side har jeg klaret det såååå godt, for jeg har slet ikke shoppet hele måneden. Så hvorfor ikke liiiige forkæle mig selv med den fine kjole. Den koster jo ikke særlig meget. På den anden side har jeg ikke lyst til at falde i. Jeg har sat et mål, og det er super ærgerligt, hvis jeg ikke formår at klare de sidste dage af måneden uden shopping.

Jeg tænker højt, og min veninde tilbyder, at købe kjolen for mig. Pengene kan jeg overføre til hende, når måneden er omme, også selvom det er at snyde lidt.

Vi er på vej mod kassen, og så slår det mig. Behøver jeg virkelig den kjole? Det er faktisk ikke nemt at svare på for mig, men nej, i sidste ende behøver jeg den selvfølgelig ikke. Jeg dropper missionen, men takker min veninde for hendes rolle som sammensvoren. Hun giver mig et klap på skulderen, og jeg går tomhændet men lettet ud af butikken.

Succes!

Efter 30 dage er jeg endelig i mål. Og jeg klarede det! Jeg kan officielt kalde mig non-shopper for en måned. Selvom jeg har følt mig fristet flere gange, har det faktisk været meget nemmere, end jeg frygtede.

Rent økonomisk har jeg i hvert fald sparet 1.200 kroner. Men det fedeste ved eksperimentet er, at jeg er blevet bevidst om nogle af mine shoppingvaner. For eksempel at jeg ofte falder i shopping-fælden på min computer, når jeg keder mig eller ikke føler mig på toppen af poppen, eller at jeg går lidt i selvsving, når den står på shopping med mine veninder.

Der er faktisk meget mere psykologi i min hang til shopping, end jeg var klar over. Hvis jeg kan lave fede outfits med det tøj, der hænger i mit skab og føle mig tilfreds med det, jeg har, selv når jeg scroller rundt på Instagram og webshops, så kan jeg allerede der ændre nogle af mine vaner og spare de penge, jeg ellers ville have brugt på at købe nyt tøj.

Jeg holder ikke op med at shoppe. Men med denne nye indsigt, kan jeg fremover nemmere tage stilling til, om det nu også er så vigtigt at købe en ny kjole.

Fire huskeregler til dig, der vil lære at shoppe mindre

1. ”Jeg har ikke brug for de bukser!”
   Ovenstående sætning kan være nærmest umulig at sige til dig selv, når du står i Zara og et par flotte bukser lokker. “Jamen, de koster kun 300 kroner”, er sikkert dit næste argument. Hvis du forsøger at shoppe mindre, er det en vigtig øvelse at sige nej. Spørg dig selv, om de nye bukser vil ændre dit liv? Nej, er højst sandsynlig svaret.

2. 80/20-reglen
   Sagt af min kloge mor: ”Du bruger 20% af det tøj, der hænger i skabet 80% af tiden.” Men hvad så med de 80% af tøjet, du bruger 20% af tiden? Ville det ikke være federe, hvis fordelingen var mere lig 50/50? Det korte af det lange er, at hvis du vil undgå at shoppe nyt, så brug det tøj, der hænger og samler støv i dit skab.

3. Planlæg dine outfits
   En måde du kan huske at bruge det tøj, du sjældent tager på, er ved at planlægge dine outfits. På den måde kan du bevidst tage den skjorte frem, du ikke har brugt i fem måneder og planlægge, at den skal du have på til dine yndlingsbukser i morgen.

4. Bliv tilfreds med det, du allerede har
   Når du er blevet god til at udnytte mere af det tøj, du har hængende hjemme i skabet, vil det næsten føles som om, du har været ude at shoppe nyt tøj. Udnyt det i stedet for følelsen af, at du hele tiden har brug for at købe nyt. For nyt tøj er nemlig ikke en smutvej til lykke, selvom det kan føles sådan.