Det er ingen hemmelighed: Det koster knaster at få børn og have en familie. En undersøgelse viser, at danske familier i gennemsnit bruger 35.500 kroner om året per barn.

Det handler om at holde tungen lige i munden, når du skal jonglere rundt med hvor mange penge, der ryger ind og ud af fælleskontoen.

‘’Men hvordan får jeg det bedste overblik?’’ spørger du måske.

The answer is simple: Lav et budget for din families økonomi.

Et budget lyder usandsynligt tørt og besværligt. Men bare rolig, vi er her for at hjælpe dig. For hvordan ser et budget ud for en børnefamilie? Hvad giver giver andre familier for forsikringer og huslån, og hvor mange klejner lægger de til side til mad?

Dyb indånding.

Her viser vi dig tre budgetter fra tre forskellige børnefamilier. Så bliver det med al sandsynlighed ‘easy peasy’ at lægge dit nye budget👇

Kernefamilien: Signe, Michael, Asta og Emil

Signe og Michael og deres to børn Asta og Emil er den typiske kernefamilie. Signe arbejder som sygeplejerske og Henrik som elektriker. De mødte hinanden en festlig aften i byen for nogle år siden og har siden været uadskillige.

I dag bor de sammen i deres fælles ejerlejlighed på 75 kvadratmeter i Aarhus. De har ingen bil og tager som regel cyklen eller offentlig transport, når de skal omkring.

Deres børn, Asta på 4 år og Emil på 2 år, går i henholdsvis børnehave og vuggestue. I deres fritid prioriterer de familietid og hygge derhjemme eller rundt på byens legepladser.

Når vi trækker familiens udgifter fra indtægter, har de hver måned 6.031 kroner tilbage. En god sjat, som de blandt andet bruger på tøj, gaver, oplevelser og uforudsete udgifter.

Alenemoren: Helene og Johan

Helene er alenemor til sin søn Johan på 1,5 år. Helene var 21 år, da hun fødte sin søn. For et år siden gik hun fra Johans far, som derfor betaler børnebidrag til Helene hver måned. Helene er ved at tage en HF i Aalborg.

På grund af hendes status som alenemor har hun fået stillet en ungdomsbolig til rådighed af kommunen, som hun bor i sammen med sin søn. Johan går i vuggestue, som Helene har fået en friplads til. Helenes fritid bliver brugt på hendes søn og sammen med hendes veninder efter studie.

Trækker vi Helenes udgifter fra indtægter, har hun hver måned et rådighedsbeløb på 3.252 kroner. Det er ikke meget, når der skal punges ud til tøj til hende og Johan, eller når julen og fødselsdage banker på døren. På trods af at pengene kan være små, lægger Helene alligevel 300 kroner til side til opsparing hver måned, så hun har råd til ferier og uforudsete udgifter.

Storbyfamilien: Jonas, Michelle og Julie Maya

Jonas, Michelle og deres datter Julie Maya bor i København på Vesterbro. De mødte hinanden til en fredagsbar på universitet og har været sammen i fem år.

Michelle arbejder som gymnasielærer og Jonas er jurist. De bor sammen i en ejerlejlighed på 65 kvadratmeter men har en drøm om at købe en større bolig om et par år.

Parret har en bil, som de bruger, når de skal besøge Julie Mayas bedsteforældre i provinsen, men som regel cykler de både til og fra arbejde.

Julie Maya på fire år går i en udflytterbørnehave. I deres fritid prioriterer de familietid og nyder at være aktive i deres lokale fitnesscenter.

Jonas og Michelle har et rådighedsbeløb på 8.553 kroner, efter deres faste udgifter er betalt. Pengene bruger de på selvforkælelse og oplevelser sammen. Skulle der være penge tilbage på kontoen, når måneden er omme, sætter de pengene ind på deres opsparingskonto.

Som du kan se, er der mange måder at lægge et familiebudget. Det handler i bund og grund om, hvor mange penge, du har til rådighed hver måned, hvordan du prioriterer dine klejner og hvilket liv, du gerne vil leve.

Lige meget om du kan spejle dig i familiernes budget eller ej, håber vi, at disse tre familiebudgetter kan gøre dig lidt klogere på, hvordan du lægger familiens budget 🤗